main menu
Kastrupværk
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning

I 1747 fik den tyskfødte Kgl. hofstenhugger Jacob Fortling privilegium på at bryde kalk på Saltholm. Han valgte i første omgang at få kalken bragt ind til kalkbrænderiet på Christianshavn. Men i 1749 fik han kgl. privilegium på at anlægge et kalkbrænderi og en havn ved Kastrup Knæ. Det blev i 1752 udvidet med et teglværk og i 1755 med en stentøjs - og fajancefabrik. samlet kaldtes disse virksomheder Kastrup Værk. Portbygningen af kampesten, der i dag indrammer Kastrup Værk, er dog først opført i slutningen af 1800-tallet.

 På fajanceværket blev der indtil ca. 1800 fremstillet smukke portrætbuster, figurer, bordstel, terriner, skrivetøj, med mere.

Napoleonskrigen i begyndelsen af 1800-tallet fik økonomiske konsekvenser for værket, der forfaldt i det årti, indtil en ny ejer, Martin Petersen, overtog værket. Han etablerede et bjergningsvæsen, forbedrede havnen og værket og anlagde et bryggeri. Det er på grund af dette bryggeri Værket i dag er lige så kendt som Bryggergården.

I 1885 fik Kastrup Bryggeriet vokseværk og flyttede til en ny bygning på Saltværksvej. I 1899 blev værket solgt til A/S Ny Kalkbrænderi. I 1955 lukkede kalkværket for produktionen, men drev havnen videre, indtil den sammen med Kastrup Værk blev solgt til Skanska i 2000. Kastrup Værk blev fredet i 1971.

På den tomme grund ved siden af Kastrup Værk lå fra 1847- 1979 kommunens vel nok mest populære arbejdsplads, Kastrup Glasværk.

Glasværket producerede flasker, serviceglas og glasvarer til husholdningsbrug, og presseglas. I tilknytning til glasværket blev der opført boliger til de ansatte lige i nærheden på hjørnet af Alléen og Amager Strandvej, kaldet glasmagerrækkerne. Her var desuden til begyndelsen af 1900-tallet en skole foruden forsamlingshus og butik. Glasmagerrækkerne blev revet ned etapevis efter lukningen af glasværket i 1979. Købmandsgården, der var den først anvendte i komplekset, blev den sidste, der sank i grus i en af de sidste måneder af 1994.

 Kilde: Tårnby Kommunebibliotekers Lokalhistoriske Samling.

Roter din telefon