main menu
Bøgesø Ødekirke
Seværdigheder
foto: folkekirken.dk
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Bøgesø Ødekirke er resterne af en lille kirke, der i midten af 1500-tallet blev nedlagt. Men kirken er blevet genfundet og bruges faktisk i dag. De græsklædte jordvolde er tinglyste og indimellem afholdes der andagter på det gamle helligsted. Og altid 2.pinsedag er det blevet tradition.

Hvad er grunden til at dette sted, der var helligt i middelalderen, ikke har sin bygning længere? Kirkerne fremstår både i landskabet og Danmarks historie som noget af det mest uforanderlige, men selv kirker opstår eller forgår med menneskenes skiftende behov og bosteder.

Bøgesø sogn nævnes første gang i Roskildebispens Jordebog fra omkring 1370. Kirken blev i 1551, hvor den var anneks til Everdrup Kirke, opgivet, og efter nogle år at have stået ubenyttet, endelig nedbrudt 1556. Bygningsmaterialet (sten og tømmer) blev efter kongelig forordning genbrugt i Everdrup Kirke. 1500-tallet er reformationens tid, hvor der er store omvæltninger i kirken med overgangen fra den katolske kirkes europæiske system til den nye og mere nationalt organiserede lutherske kirke. Kongen overtog kirkens gods, og der blev rationaliseret. Bygninger, der ikke mere var brug for, blev revet ned, store som små (fx gråbrødre kloster i Næstved by og som her i Bøgesø, landsby-kirken). De gode byggematerialer indgik som værdier i disse ejendomshandler og kunne med fordel sælges af nye ejere. Andre bygninger fik ny anvendelse. Dengang som i dag var det et spørgsmål om vedligeholdelse og funktionalitet.

For Bøgesøs vedkommende var byggematerialerne det, der havde mest materiel værdi, og de blev spredt vidt omkring hos de enkelte købere. Med tiden blev stedet simpelthen inddraget i det opdyrkede område, selv om pløjning og anden jordbehandling løbende rodede nye rester op til jordoverfladen.

I 1876, da Nationalmuseet leder, ledte efter stedet kunne der kun ses teglsten og skeletrester ved på jordoverfladen. Men kirkens udseende og præcise placering var glemt. Derimod var der mange markante tilhugne sten rundt omkring i området, som folketraditionen havde historier om, nemlig at de kom fra kirken. Disse enkelte genstande mistede ikke deres historie gennem århundrederne. 120 år efter, i 1999 blev de skriftlige vidnesbyrd om Bøgesø kirke bekræftet ved en udgravning af Næstved Museum. På det tidspunkt kunne jordejeren fortælle om store sten, der tit dukkede op ved pløjningen: Det viste sig, at det var det fundamentstenene, der blev trukket op af ploven.

Bøgesø Kirke har været en forholdsvis lille kompakt bygning, c. 17 x 9m i ydermål (heraf koret c. 5,5 x 6 m), med godt en meter tykke mure. I det indre har den været 14,5m  lang, skibet 9,5 x 7m og koret 5 x 3,5m. En stor del af bygningen må have stået i mursten at dømme efter de rester, der lå tilbage i mulden. Kirken har muligvis haft et tilbygget tårn. Derudover fandt man spor, der kunne være fra fundamenter til både hovedalter og sidealtre, samt til døbefonten. Og sidst, men ikke mindst, når man tænker på de mennesker, der har levet her og brugt kirken. Der var endnu begravelser tilbage, selv om der lå knogle rester i jordoverfladen allerede i 1876. Det vides ikke hvor afgrænsningen af kirkegården har været.

Bøgesø kirke som Ødekirke fungerer i dag på ny som en slags kirke for sin egn, selv om den blev nedlagt. I stedet for kirkebygningen markerer græsklædte jordvolde grundplanen. Ødekirken er blevet tinglyst og skilte fortæller på stedet om dets historie. I 2004 blev indvielsen markeret med en gudstjeneste ved pastor Moesgaard fra Snesere Kirke. Der holdes ind i mellem andagter på det gamle indviede sted, ligesom der nu er tradition for gudstjeneste i Bøgesø Ødekirke 2. pinsedag.

Roter din telefon