main menu
Ringsted RÃ¥dhus
Seværdigheder
Rådhuset med byrådssalens store vinduer.
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Ringsteds nuværende rådhus er opført i 1936-37. Arkitekten Steen Eiler Rasmussen har tegnet rådhuset. Arkitektonisk underordner bygningen sig omgivelserne; Sct. Bendts kirke. Væggene i byrådssalen er beklædt med vævede tapeter med byvåbnet som motiv. I 'Inkaværelset', som benyttes til mindre møder, er væggene udsmykket med gamle, franske billedtapeter med latinamerikanske motiver.

I begyndelsen af 1900-tallet var der ikke frit udsyn til Sct. Bendts kirke fra Torvet. Der lå en række bygninger mellem det nuværende Torv og kirken. Det gamle rådhus lå ud mod Sct. Bendts Gade, men trukket lidt længere tilbage fra gaden, end det nuværende rådhus. Det gamle rådhus var i begyndelsen af 1900-tallet så nedslidt, at det var tid til en større renovering eller at bygge et nyt rådhus. I samme periode blev Sct. Bendts kirke restaureret og i den forbindelse fødtes tanken om at få skabt mere plads omkring kirken. Enden på overvejelserne blev at man besluttede at opkøbe bygningerne mellem Torvet og kirken med henblik på at nedrive dem. Samtidig blev det besluttet, at der skulle bygges et nyt rådhus.

Efter afholdelse af et par arkitektkonkurrencer nåede man frem til at overlade udformningen af det nye rådhus til den unge arkitekt Steen Eiler Rasmussen, som senere blev professor ved Kunstakademiet.

Forinden var nedrivningen af bygningerne langs Torvet igangsat. Der blev frit udsyn til Sct. Bendts kirke, hvad man ikke havde været vant til. Derfor mødte tanken om at opføre en stor bankbygning mellem Torvet og kirken modstand, som førte til indsamling af protest-underskrifter. Placeringen af en ny bankbygning her indgik som forudsætning i den første arkitekt-konkurrence. Protesterne mod denne bygning førte til, at banken afstod fra at opføre en ny bygning på denne plads. Derved blev det fri udsyn til Sct. Bendts kirke bevaret, som vi kender det i dag.

I formgivningen af det nye rådhus lagde arkitekt Steen Eiler Rasmussen vægt på at bygningen skulle underordne sig omgivelserne. Gavlen mod Torvet fremtræder således ikke som bygningens monumentale indgang; rådhusets ansigt mod byen. Årsagen er, at en dominerende gavlfacade ville komme til at konkurrere med kirkens aksesystem. Byrådssalens vinduer er gjort så store for at markerer, at her er et særligt rum. Hele rådhuset og de nære omgivelser er fredet.

Tingstenene, som ligger ved gavlen af rådhuset – i dets akse – forblev med uændret placering. Stenene ligger der, hvor de ’altid’ har ligget.

Indretningen af rådhuset

Den forholdsvis lave bygning består af kælder, stueplan og 1. sal. De fleste af kontorerne vender mod syd.

Byrådssalen ligger længst mod øst. Her er vinduerne større, så man fornemmer, at der er et rum med en særlig betydning bag denne facade.

Væggene i byrådssalen er beklædt med damaskvævede tapeter. Byvåbenet er gengivet i motivet, som fremstår i bleget og ubleget hørgarn.

Inkatapeterne

Inkatapeterne er en serie gamle, trykte billedtapeter på papir. De er fremstillet i Frankrig.

Tapeterne forestiller scener fra den spanske opdagelsesrejsende Pizarros møde med inkaerne i Peru i 1531.  

Oprindelig hang tapeterne på Postgården indtil denne blev ombygget i 1925. Tapeterne blev nedtaget og lagt i depot hos Arkitektforeningen. Steen Eiler Rasmussen så en mulighed for at lade tapeterne indgå i udsmykningen af det nye rådhus i Ringsted. Efter en omhyggelig restaurering blev 3 af motiverne hængt op i henholdsvis Inkaværelset og Harhoff-værelset på rådhuset. Det 4. motiv hænger på Ringsted Bibliotek.

Roter din telefon