main menu
Sankt Birgitta Klostret
Seværdigheder
Sankt Birgitta Kloster med klokketårnet
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Maribos historie begynder i 1400-tallet med opførelsen af det katolske Birgittinerkloster. På Maribos byvåben byder den hellige Birgitta af Vadstena velkommen. I 2006 blev et nyt kloster opført nær Søndersø. Her bor cirka 7 Birgittinerinder og klosteret er åbent for gæster. Nedenfor kan du læse nærmere om Maribos historie og Birgitta af Vadstena, som inspirerede det oprindelige klosterbyggeri.

På Maribos byvåben byder Den hellige Birgitta af Vadstena velkommen. Klosteret hedder, som det tidligere kloster på stedet, Habitaculum Mariae – Marias bolig. Og den smukke købstad Maribo er netop gennem middelalderen vokset op omkring Birgittinerindeklosteret. I 1400-tallet lå på stedet en landsby ved navn Skimminge. Og da den katolske Birgittinerorden valgte at opføre et kloster på stedet, voksede byen hurtigt omkring det. Maribos historie er derfor uløseligt knyttet til klosteret.

Det var den danske dronning Margrethe 1., der oprettede klosteret, og samme år som det stod færdigt, i 1416, gav Erik af Pommern byen købstadsrettigheder. I 1418 gav Paven sit samtykke til stednavnet Maribo – Marias bolig. Der findes stadig ruiner af det gamle kloster. Og det nye kloster er i dag beboet af nonneordenen Birgittinerinderne.

Birgittinerinderne tilhører Den Allerhelligste Frelsers Orden, også kaldet Birgittinerordenen. Den blev grundlagt i 1370 af Den hellige Birgitta af Vadstena og fornyet i 1900-tallet af Salige moder Maria Elisabeth Hesselblad.

Den hellige Birgitta blev født i 1303 i en af Sveriges mest indflydelsesrige familier. Hun blev fra barndommen dybt religiøst præget og foretog som voksen sammen med sin mand Ulf Gudmarsson flere pilgrimsrejser. Blandt andet til Santiago de Compostela. Begge ægtefæller blev ramt af religiøse kald, og efter Ulfs død begyndte Birgitta at bidrage mere aktivt i kampen mod det onde.

Hun døde i 1373 i sit hus ved nuværende Piazza Farnese i Rom. Atten år senere blev hun helgenkåret i Rom af pave Bonifatius IX. Hun nåede at føde otte børn, heraf fire døtre. Hellige Katarina af Vadstena (1332-1381) var Den hellige Birgittas fjerde barn. Ved moderens død fulgte hun færden med Birgittas jordiske levn gennem hele Europa over Gdansk og Öland til Vadstena. Der blev hun i sommeren 1374 moder, forstanderinde og vejleder for den første gruppe af både yngre og ældre kvinder, der søgte optagelse i den nye klosterorden.

Birgittaklosteret i Maribo
http://www.sanktbirgittakloster.dk/
Roter din telefon