main menu
Varden i Sigersted
Seværdigheder
Varden står smukt placeret ved gadekæret.
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Ved gadekæret i Sigersted står en skulptur - en varde. Ideen til varden bygger på sagnet om Hagbard og Signe. Varden er bygget af marksten, som er samlet i lokalområdet.

Den lokale kunstner Claus Christian Jørgensen har skabt varden ved Sigersted gadekær. Ideen til varden udspringer af sagnet om Hagbard og Signe og Signes far, den lokale konge eller stormand Siger, der levede her på egnen for 1500 år siden.

Varden er skabet af marksten som er samlet på markerne omkring Sigersted.

På toppen af stensøjlen sidder en bronzekrone, som symboliserer kong Siger.

I fundamentet til varden, som er støbt i beton, har Claus Christian Jørgensen med runetegn indgraveret linjer fra Øhlenschlägers digt om Hagbard og Signe: ”Hendes læber kysser giftens bæger som var det Hagbards mund”. Det fortælles i sagnet om Hagbard og Signe, at Signe tog gift før hun satte ild på jomfruburet.

Sigersteds varde er opsat og indviet i 1999.

Der er et bord-bænkesæt ved varden.

Læs mere om sagnet om Hagbard og Signe under teksten om Hagbards høj.

Roter din telefon