main menu
Allindelille Fredsskov
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Ved at tage en afstikker fra ruten i Haraldsted og kører ca. 3 km nord på ad Kastrupvej, kommer man til Allindelille Fredsskov. Skoven er en naturlokalitet af national betydning. Skoven har en helt særlig og sjælden flora, som kan vokser her på den meget kalkholdige jordbund. Nogle arter er så sjældne at de ikke vokser andre steder i Danmark, end her i skoven.

Bøgetræerne trives ikke særlig godt i Allindelille Fredsskov. Årsagen er, at træerne vokser i et meget tyndt muldlag. Mange steder er der kun 20-25 cm muld over den tykke kridtflade, som ligger under hele området. Kridtlaget er op til 20 m tykt. Når et træ vælter i stormen og rodskiven vipper op, kan man se det hvide kridt.  

Det høje kalkindhold i jordbunden har dannet grundlag for udvikling af en sjælden urteflora. Flere arter af orkideer vokser i skoven. 

Den blå anemone er også knyttet til jordbund med højt kalkindhold. Derfor kan man i det tidlige forår (i marts) se jordbunden dækket af blå anemoner. Lidt senere på foråret blomstrer den hvide og den gule anemone. Blandt forårsblomster er også hulrodet lærkespore og fladkravet kodriver.

Kombinationen af højt kalkindhold i jorden og flere områder med lysåbne sletter giver de rette betingelser for flere arter af orkideer. Bl.a. vokser orkidearten flueblomst her. Denne art er ikke set på andre lokaliteter i Danmark. 

Andre arter af orkideer som f.eks. knælæbe vokser også i skoven.

Sjældne svampearter vokser også i skoven. Toppet stenmorkel vokser på rådne bøgestammer på kalkbund. Den vokser her i skoven som det eneste sted i Danmark.

I skoven ses også andre svampe som f.eks. stjernbæger og flere arter af knoldskørhat.

Færdsel i skoven

Den sjældne skovbundsflora er årsagen til at man har valgt at beskytte hele skoven med en fredning. Fredningen betyder, at det kun er tilladt at færdes på veje og anlagte stier. Plukning eller opgravning af planter er forbudt!

Roter din telefon