main menu
Fugleliv i Tivolisøen
Seværdigheder
Rastende fiskeørn (Fotograf: Helge Sørensen).
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Ved den vestlige opdæmning af Haraldsted Sø kan du opleve mange fuglearter året rundt. Særligt rørskovene giver gode muligheder for fuglelivet.

Når du om foråret kommer til dæmningen ved Haraldsted Sø, kan du se den Hvide Vipstjert pile omkring. Den yngler også her.

Kigger du ud på rækværket på broen, sidder der jævnligt Hætte-, Storm- og Sølvmåge, og med lidt held kan du også se den største måge, Svartbagen med de sorte vingeoversider. Området er også rasteplads for Strandskade, Land- og Bysvale samt Fjordterne.

Dæmningen er et godt sted at iagttage den Toppede Lappedykkers parringsspil.

På de store betonflader på dæmningens østside løber Mudderkliren langs vandkanten og finder føde. Bliver Mudderkliren skræmt, flyver den med stive vinger i en bue lavt over vandet 25 til 50 meter væk, og begynder så igen at pile omkring.

Den rige rørskov

I søens nordvestlige område er der en del rørskov. Her lever Vandriksen. Denne sumphøne lever ret skjult, men dens karakteristiske lyde afslører den. Det kan være et kort ’grisehyl’ eller et taktfast ”gyp, gyp, gyp”.

Her over rørskoven ses Rørhøg hvert forår. Om sommeren står Fiskehejren langs bredarealerne og spejder efter bytte, og på søen kan man se flokke af Skarver fiske.

Har det været en tør sommer, fremkommer nogle mudderflader ud for rørskoven, og her raster så store flokke af Viber og Hjejler, ligesom der kan iagttages Dobbeltbekkasin til langt ind i efteråret.

Om efteråret raster Fiskeørnen ved søen. Vinteren kan du se den smukke Stor Skallesluger på søen, når der er isfrit.

Roter din telefon