main menu
Fugle i Torpet Mose
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Ved Torpet Mose er der utroligt mange fuglearter, og vil du se Danmarks rige fugleliv skal du en tur på Ringsted Oplevelsessti langs mosen.

 Torpet Mose er både hjem og spisekammer for mange fuglearter. Der er mange gæs og andefugle, som bruger vådområdet og markerne til at finde føde.

Du vil også kunne se fasan og agerhøne på markerne.

Over engene kan du også både se og høre græshoppesanger, kærsanger, rørsanger og rørspurv. Og svaler og mursejlere svæver gennem luften på jagt efter insekter.

Og i bevoksningen langs åen gemmer der sig mange mindre fugle som gulspurv, tornsanger, strejfende tornirisk og stillits.

Kigger du op i luften, kan du måske se en af områdets store rovfugle. Over Torpet Mose svæver ofte musvåge, spurvehøg, tårnfalk, vandrefalk, rød glente og nogle gange også den store havørn.

 

Roter din telefon