main menu
Grævlinge i Vrangeskov
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Grævlingen er Danmarks største landrovdyr, og i Vrangeskov findes der i hvert fald én grævlingegrav. Grævlingen er nataktiv, så den bedste chance for at se den er i skumringen.

Den lange Haraldsted Sø

 

Haraldsted Sø blev i mange år brugt som reserve til at hente drikkevand til københavnerne. I dag er søen centrum for masser af naturoplevelser. 

 

 

Haraldsted Sø kaldes også for Langesø på grund af dens aflange form.

 

Søen er ca. seks km lang og på det bredeste sted 600 meter bred. Søbassinet er fem-seks meter dybt, en der er også to dybe huller på op til 11 meter. Det er såkaldte dødishuller. De er skabt af store isklumper, som blev liggende, da gletsjeren smeltede efter sidste istid.

 

Søen er skabt ved at en flod af smeltevand under en gletsjer har eroderet jorden. Flere steder i Danmark findes der aflange søer, som er skabt af gletsjeres smeltevand, og Haraldsted Sø er en af dem.

 

Haraldsted Sø er en del af tunneldalen, der går fra Køge Bugt og øst over Sjælland. Gyrstinge Sø lidt længere mod vest er en del af samme dal.

 

Den lille sø, Tivolisøen, var oprindeligt en del af Haraldsted Sø, men den blev inddæmmet, da søen blev vandreserve for Københavns vandforsyning i 1970’erne.

 

Haraldsted Sø modtager vand fra Vigersdal Å, og vandet strømmer via Tivolisøen videre mod syd igennem Ringsted Å.

Med en vægt på op mod 20 kg er grævlingen Danmarks største rovdyr. Er du heldig, kan du ved aftentide se den i Vrangeskov, hvor der er en grævlingegrav.

Grævlingen lever halvdelen af sit liv i sin grav. Gravene kan bestå af flere lange gange, som den laver reder i.

Den graver sine huler ved at skubbe jorden væk med bagbenene, mens den bakker ud. Derved skaber den en fure i jorden lige uden for graven. Uden for graven ligger der typisk små kviste, mos og vissent løv. Det ses ikke ved en rævegrav.

Gravene er typisk placeret i en skrænt i en skov eller i en grusgrav.

Vrangeskov er det perfekte sted for en grævling. For den finder oftest føde indenfor 300-400 meter fra sin grav, og det er typisk på åbne marker. Den er derfor afhængig af, at skoven ligger tæt på åbne marker, som Vrangeskov gør det.

Grævlingen er et rovdyr, men når den går på jagt efter føde er den som regel langsom og larmende. Den fanger derfor ikke raske dyr og fugle. Den lever meget af regnorme og tager gerne ådsler, hvis den finder dem.

Den har en god lugtesans, som man mener, er 700-800 gange bedre end menneskets.

 

Roter din telefon