main menu
Lille Svenstrup Gods
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Lille Svenstrup Gods har eksisteret siden 1600-tallet, hvor det i de første år tilhørte den danske konge. I dag er Lille Svenstrup Gods en moderne landbrugsvirksomhed på over 400 hektar. Landbruget drives i fællesskab med Sandbygård.

Det store gods lige uden for Ringsted er kendetegnende for det liv, der i mange århundreder er blevet levet på Ringsted-egnen.

 Lille Svenstrup Gods har eksisteret siden 1600-tallet, hvor det i de første år tilhørte den danske konge.

 Igennem alle årene har der været drevet landbrug på godsets omfattende jorder. Og det har krævet en del folk til at passe godset og markerne.

 De nu nedlagte Ejlstruphuse hørte til godset, og her boede nogle af de folk, der arbejdede på godset.

 Af en folketælling i 1901 kan man se, at der var oldfrue, kokkepige, stuepige, husjomfru, barnepige, forvalter og seks karle ansat på godset. Derudover var der de husmænd og –koner, der hjalp til i den daglige drift.

 I dag er Lille Svenstrup Gods en moderne landbrugsvirksomhed på over 400 hektar. Landbruget drives i fællesskab med Sandbygaard. De dyrker bl.a. hvede, byg, raps og ærter.

Til godset hører også udlejningshuse og en række større og mindre lagerhaller, som lejes ud.

Godset ejes af Hans Peder Garth-Grüner, der er fjerde generation på Lille Svenstrup Gods.

 

Roter din telefon