main menu
Ridebanen
Seværdigheder
Rundkredsvolden plejes af græssende får.
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
På en smuk plet ned mod Haraldsted sø ligger nogle mystiske jordvolde. Lokalbefolkningen har døbt dem Ridebanen eller Riddervoldene efter et gammelt sagn om, at pladsen brugtes som træningsbane af spøgelsesriddere på heste med ildflammer ud af næseborene. I virkeligheden er der sikkert tale om en mindre borg, sandsynligvis fra jernalderen. Adgang via græsbevokset markvej fra Valsømaglevej.

Jordvoldene er anlagt i en kreds, der sagtens kan føre tankerne hen på en ridebane, men anlægget er af arkæologer dateret til at være ældre end middelalderen, hvor man må regne med, man først fik behov for ridebaner til træning af heste til turneringer. Forskere har tidligere gættet på, at anlægget enten var en folkeborg til beskyttelse af lokalbefolkningen i urolige tider, eller at det havde et religiøst formål i forbindelse med ofringer, hvad anlæggets form og søens tidligere navn antyder: Valsø = Ligenes sø. 

Hvad er det så?

Nyere tids forskning har dog foreslået en anden forklaring.

Den sidste istid havde efterladt en tunneldal med vådområder, strækkende sig helt fra Køge over Kværkeby Mose til Vigersdal. Søerne, blandt andet Haraldsted og Gyrstinge søer er vådområdets dybeste steder, men der har været mose og sumpet i områderne mellem søerne. Dette har gjort det muligt at sejle rundt mellem byerne på Sjælland, men gjorde samtidig færdslen på land besværlig, og man måtte ty til de nogenlunde tørre overgangssteder, der fandtes.

Ved Værkevad (eller Virkevad, som det også er set skrevet) øst for Haraldsted sø fandtes et overgangssted. Søen strakte sig dengang længere mod øst. Fra Ridebanen har man haft fint overblik over søen og det datidige overgangssted, og har dermed kunnet kontrollere trafikken, både til lands og til vands. Også navnet antyder et militært anlæg: Virke betyder befæstningsanlæg. Voldstedet har sandsynligvis givet navn til overgangen.

Hvordan har der set ud?

Voldene har i hvert fald været 4,5 m. højere end den udvendige jordoverflade, og da Nationalmuseet undersøgte stedet for ca. 100 år siden, så det ud til, at toppen af jordvolden var anlagt til at bære et brystværn. Senere udgravninger har vist, at vandet har stået helt op til volden på søsiden.

Inden for voldene fandtes et ellipseformet rum på ca. 50 m. på den korte led og 80 m. på den lange diameter. Selvom det giver 3.000 m2 er det næppe stort nok til, at en hel befolkning kan søge beskyttelse her gennem længere tid, men der er givet plads nok til en gruppe soldater på vagt.

Adgangen ind bag voldene foregik ad en hulvej, som sikkert har været forstærket af kampesten og skjult for omverdenen af tæt skov. Også fra søsiden har man kunnet komme ind bag voldene, sikkert igennem et palisadeværn.

Roter din telefon