Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Kirken ligger på kanten af Susåen, hvor Susåen modtager et vandrigt tilløb fra Ringsted Å. Saxo beskriver omkring 1200 Susåens bugtninger i den brede ådal og omtaler sejladsen fra Smålandsfarvandet ind til Sjællands midte. Vrangstrup har været ladeplads for Ringsted. Over ådalen fører et 400 meter langt dige og broer over åerne fra Vrangstrup til Vrangstrup Ø, hvor en kongsgård har ligget. Valdemar Atterdag holdt i 1355 møde i Vrangstrup om genoprettelsen af et dansk møntvæsen.
Vrangstrup kirke er en af de mindste kirker i Danmark, men den er unik: Ved sin beliggenhed – et vartegn for sejladsen – ved sit arkitektoniske ydre og ikke mindst ved i sit indre at rumme kalkmalerier, billedskærerarbejder og vævninger. Et smykkeskrin er den blevet kaldt.
Bygningshistorie
Den skæve kirke er bygget af svagt tilhuggede kampesten engang i 1100-tallet og har formentlig haft en forgænger af træ – en stavkirke. Træ fra den gamle stavkirke er bygget ind i kirken som overligger over norddøren.
Den romanske kirke blev udbygget midt i 1400-tallet. Koret blev forlænget og det forholdsvis store våbenhus mod syd bygget til. Kor og skib fik hvælvinger, som i slutningen af århundredet blev fyldt med billeder. Klokketårnet af bindingsværk, nu overklædt med bæverhaler, må være fra omkring 1588 - det år, hvor klokken er fra.
Kalkmalerier
I skibet kan man se de hellige tre konger, Maria med Jesubarnet, Sct. Martin og Sct. Jørgen, og i koret har vi den tronende Kristus. Omkring nogle ventilationshuller er malet morsomme narremasker. Med en dansecyklus er det frelselseshistorie fra skabelsen til opstandelsen der fortælles.
Figurerne er omgivet af ornamentale ranke-slyngninger, som i en buegang eller pergola i en have. I vestskibet visualiserer rankeslyngningerne sækkepibens toner. Vrangstrupmesteren – som er helt unik – skabte dette ”genåbnede paradis” på overgangen mellem den høviske gotik og renæssancen. Opgaven har han sandsynligvis fået af biskop Niels Skave (1485 – 1500); kirken hørte under bispestolen og Skave stammede fra egnen nær Vrangstrup.
Inventar
Kirkens døbefont er fra 1100-tallet, mens det øvrige inventar er fra efter reformationen 1536. Kirkebænkenes gavle er fra omkring 1550 og har våbenskjolde og gotisk foldeværk. I 1650 fik kirken sin nuværende altertavle og prædikestol. Sidstnævnte hang oprindeligt tværs over korbuen, en såkaldt lektoriestol. Det er værker i bruskbarok af Næstved billedskæreren Abel Schrøder den yngre, der regnes for stilens fineste mester. Billedskærerarbejderne er ikke bemalede, men står i egetræets egen farve, som ikke konkurrerer med kalkmalerierne, men sammen med dem danner en harmonisk helhed.
I 1972 fik kirken orgel, bygget af Conrad Christiansen. I 1984 fik den kortæppe og antependium (alterbordsforhæng) af billedvæveren Mette Lise Rössing, efter forlæg af Ullrich Rössing. Billedskærer Maria Hammerich har i 2003 skåret en ny figur af den korsfæstede Kristus til altertavlen, idet den originale var forsvundet.
Ved nedkørslen fra bygaden til kirken står Jerusalem-stenen. Stenen krones af en glaskubus, et symbol på det himmelske Jerusalem. Stenen med dens bladranker er inspireret af kirkens kalkmalerier og udført af kunstmaler og billedhugger Ullrich Rössing, i 2005. Nogle år tidligere (2001), har han ligeledes gjort værket Livskilden, som er placeret i det nordøstlige hjørne af kirkegården ved siden af Ligkapellet. Her var der en brønd, som ved kirkegårdens udvidelse blev inddraget i forbindelse med bygningen af kapellet. Livskilden er Kirkegårdens fællesmonument; en springkilde – en vandkunst i ordets oprindelige betydning.
Omgivelserne
Området neden for kirken hedder på et kort fra 1797-98 ”Kildebanken” og navnet har formodentlig forbindelse med den nævnte brønd eller kilde. Det er imidlertid ikke den, der har været Helligkilde. Helligkilden ligger 1 km fra kirken ved vejen til Tyvelse, markeret med en sten og indskriften: Vrangstrup Kilde. Men at området neden for kirken i middelalderen har været befærdet af mange, vidner fund med metaldetektor i de seneste år om, og kirkens kalkmalerier i skibets vesthvælv med billeder af dansere med forsanger og sækkepibespiller, vidner også om svundne tider i Vrangstrups historie.
