main menu
Sct. Bendts kirke
Seværdigheder
Sct. Bendts kirke.
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Sct. Bendts kirke har været vidne både til skrinlæggelsen af Ringsteds lokale helgen Knud Lavard og til indførelsen af arvekongedømmet i Danmark. Her på Sjællands ting vedtog Valdemarerne og landets stormænd den nationale politik og aftalte nye togter mod venderne, de frygtede sørøvere fra den anden side af Østersøen.

Oprindelig hed kirken Vor Frue, efter jomfru Maria, som kirken var viet til. Den er indviet i ca. 1080. Kirken var på det tidspunkt mindre og bygget af frådsten, som nu er genbrugt som fundament for midterskibets piller.

Kirken fungerede en overgang som klosterkirke for Ringsted Klosters benediktinermunke. Ringsted by lå på det tidspunkt sandsynligvis centreret omkring Lille Torv, og havde sin egen sognekirke. 

Kong Valdemar den Store opnåede i 1169 at få sin far, Knud Lavard helgenkåret. Historien om Knud Lavard fortælles ved Knud Lavards kapel i Haraldsted.

Kong Valdemar lod Sct. Bendts Kirke ombygge som et passende gravmonument over faderen. Kirken er den ældste teglstenskirke i Norden, og blev efter ombygningen genindviet i 1170 ved en stor kirkefest den 25. juni. Ved den lejlighed skrinlagde man Knud Lavards nu hellige knogler og kronede ved samme lejlighed Valdemars unge søn prins Knud. Det var første gang, man i Danmark oplevede at kongetitlen gik i arv, ellers havde man opereret med et valgkongedømme. Den nye skik skulle modvirke de mange arvefølgekampe, man tidligere havde set. Valdemar den Store havde selv været en del af en længere varende magtkamp mellem ham, Svend og Knud. 

Kirken var Valdemarernes gravkirke fra 1182 – 1341. 14 grave af Valdemarernes dynasti kan findes i kirken. Det berømte Dagmar-kors, et emaljeret byzantinsk guldkors til at hænge om halsen, er muligvis fundet i graven efter Valdemar Sejrs første dronning, Dagmar – sikkert er det dog kun, at det er fundet i kirken.

Valdemar den Store selv kan opleves i en fortolkning på Torvet, en statue udført af billedhuggeren Johannes Bjerg i 1937.

Kirken har været hærget af flere brande. I 1241 brændte de gamle trælofter og tagene, der blev erstattet af stenhvælvinger i hele skibets bredde. Samtidig lagde man glaserede gulvfliser, på udvalgte steder; endda smukke relief-fliser, der kan ses i en lille kirkesamling i det sydligste kapel.

I begyndelsen af 1400-tallet ombyggedes kirken, og den forsynedes blandt andet med de udskårne korstole til munkene, der stadig kan ses i kirkens kor. Tårnet blev bygget på i sidste halvdel af 1500-tallet.

Kirken brændte sammen med klosteret i 1806. Først 10 år efter forsøgte man at lappe på den forfaldne kirke ved at nedrive det stærkt beskadigede vestfag, lægge hoved- og sideskibe under samme tag, give tårnet et fladt tag og plastre de udvendige mure til med cementpuds. Først i 1901 blev der råd til en gennemgribende restaurering ved arkitekt H. Storck, der gav den det ydre, vi kender i dag.

Kirken husede fra 1584 det sjællandske landsting i to kapeller, der var bygget til den nordlige korsarm.

I middelalderen fandtes 3 tingsteder i Danmark. I Viborg, Lund og altså i Ringsted. Her blev vedtaget love, afholdt domstol og de valgte konger blev hyldet. Oprindeligt var alle frie mænd berettiget til at deltage på tinge, men fra Valdemar den Stores tid blev kongemagten stærkere og styret mere centralistisk.

Det sjællandske ting kan være afholdt ved Tingstenene som i dag ligger på Torvet foran kirken. På et tidspunkt er det nok blevet mere praktisk at gå indenfor – i takt med, at mere og mere skulle skrives ned.

Den sidste kongehyldning foregik i 1584, da man hyldede den unge hertug Christian (senere den 4.), mens hans far Frederik II stadig var i live. Man afholdt fortsat ting i kirken frem til 1805. Dog var landstingets funktion på det tidspunkt meget ændret. 

Mellem kirken og tingstene ligger Ringsted Rådhus, tegnet af arkitekt Steen Eiler Rasmussen, der med sine stramme og rene linjer tegnede et rådhus, som respekterer begge de historiske elementer.

Roter din telefon