main menu
Kattinge Vig og Ringøen
Seværdigheder
Ringøen i Kattinge Vig
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Midt i Kattinge Vig ligger Ringøen. Den hedder sådan, fordi den består af en smal strandvold, som omkranser en sø. Kattinge Vig er et af de smukkeste kystlandskaber i Danmark - især ved løvspring og når den første frost har gjort skovbrynene kobberfarvede.

Kattinge Vig omkranses af de to skove Boserup og Bognæs. Munkevejen går gennem Boserup skov langs vigens sydkyst med en flot udsigt mod Bognæs fra den stejle Lerskrænt. Midt i vigen ligger Ringøen. Den heder sådan, fordi den består af en smal strandvold, som omkranser en sø. Det er ikke klart, hvordan den er dannet, men lige vest for ligger vigens dybeste hul på 17 meter. Kattinge Vig er et af de smukkeste kystlandskaber i Danmark – især ved løvspring og når den første frost har gjort skovbrynene kobberfarvede.

Ringøen har tidligere haft fjordens største hættemågekoloni, men rotteangreb m.v. har i de senere år periodisk forjaget Hættemågerne. Det samme gælder den store koloni af Fjordterner. Også øens knopsvanekoloni har en anseelig størrelse. Et år var rotteangrebet så voldsomt, at Svanerne brugte de afgnavede hættemågelig til at bygge reder af. Desuden yngler Grågæs, Gråænder, Troldænder, Sølv- og Stormmåger m.fl. Plantelivet på Ringøen er domineret af kvælstofelskende arter som Strandasters, Strandmælde og Malurt, der alle udnytter næringsstofferne fra fuglenes ekskrementer.

Ringøen er - lige som fjordens øvrige holme - fredet med landgangsforbud fra 1/4 til 15/7.

Roter din telefon