main menu
Roskilde Palæ
Seværdigheder
Indgangsport til Roskilde Palæ
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Palæet er bygget 1733-1736 af genbrugsmaterialer fra en bispegård, som lå på stedet fra omkring 1100. Palæet var overnatningssted for kongelige og adelige, som var i Roskilde. Op til Grundlovens indførelse i 1849 mødtes stænderforsamlingerne i bygningen. I 1923 blev palæet igen bispegård, da Roskilde på ny fik en biskop.

Roskilde Palæ hed oprindeligt Det kongelige Palæ og kaldes i daglig tale ind imellem for Det gule Palæ, hvilket hænger sammen med bygningens historie og udseende. Bygningen er opført på et sted, hvor der tidligere har ligget en bispegård. Den første, kendte biskop i Roskilde hed Gerbrand. Han kendes fra år 1022. Omkring år 1100 lå der en bispegård øst for Roskilde Domkirke. Bispegården blev løbende udbygget og var til sidst et stort trefløjet bygningskompleks i to etager. Bispegårdens hovedbygning var placeret mod vest, og i løbet af 1200-tallet blev den forbundet med domkirken ved Absalonsbuen. Ved reformationen i 1536 blev bispegodset lagt under kongen, og bispegården blev til ”Kongens gård i Roskilde”. I en lang årrække boede der kongelige lensmænd på gården, og de danske konger med familier og hof tog ophold på gården, når de var i byen for eksempel i forbindelse med kongelige begravelser i domkirken. Også adelige og udenlandske fyrster overnattede i gården, når de var i byen. Den danske konge, der brugte ejendommen mest var Christian den 4., som ofte overnattede der. Han sørgede for at bygningsmassen blev godt vedligeholdt, men efter hans død forfaldt den. Omkring 1730 var den i så dårlig stand, at den blev sat på auktion dog uden at blive solgt, da budene var for lave.

Efter Christian den 6.s beslutning blev den gamle bispegård revet ned i 1733 og erstattet med en ny bygning – et palæ - tegnet af arkitekten Laurits de Thurah. Udgifterne til at bygge det nye palæ måtte ikke overstige 10.000 rigsdaler, og palæet blev i høj grad opført af genbrugsmaterialer fra den nedrevne bispegård. I 1736 blev byggeriet afsluttet da portfløj og sidefløje stod færdige. Palæet fik ligesom den gamle bispegård forbindelse til domkirken via Absalonsbuen.

Det kongelige Palæ har siden sin opførelse haft en omskiftelig tilværelse. Udover de kongelige har også militærpersoner benyttet sig af bygningerne. I perioden fra 1777 til 1842 husede Roskilde en garnison af husarer. Garnisonen brugte blandt andet palæets bygninger til stald, hømagasin, fægtesal og ridebane, og i hovedbygningens stueetage fik chefen oberst Gether bolig. Under Napoleonskrigene blev palæet brugt af engelske og spanske soldater. Eksempelvis tog den øverstbefalende for de engelske tropper Sir Arthur Wellesley – senere kendt som Hertug af Wellington – kvarter med sin stab på palæets første sal, da englænderne besatte Roskilde i august 1807. Den 1. oktober 1835 fik palæet en ny rolle, da den rådgivende stænderforsamling for øerne fik sæde i bygningen. Stænderforsamlingerne kunne stille forslag og rådgive den enevældige konge, som kunne vælge at følge rådende og forslagene eller se bort fra dem. De var en form for forløber til demokratiet, der blev indført med Grundloven i 1849. Stænderforsamlingerne har givet navn til pladsen foran palæet, der i dag hedder Stændertorvet.  

 I 1923 blev palæet igen bispegård, da der kom en biskop til Roskilde for første gang siden reformationen. Han fik bolig i hovedbygningen. I 1981 blev østfløjen omdannet til bispebolig, mens bispekontoret fortsat ligger i hovedbygningen.

 I del af palæet findes i dag Museum for Moderne Kunst og Kunstudstilling

Roskilde Palæ
Stændertorvet 3D
4000 Roskilde
Roter din telefon