main menu
Beldringe Kirke
Seværdigheder
Altertavle. Antependium er udført
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Beldringe Kirke blev formentlig bygget i 1200-tallet. I 1504 forærede Kong Hans kirken til det såkaldte Antonitterkloster i Præstø. Senere har Beldringe gods og kirke tilhørt Raben-Levetzau-familien fra 1774 til 1972, hvor kirken overgik til selveje. Ved kirken ligger en hellig kilde, Beldringe Kilde. Kildens vand blev brugt til dåbsvand og senere som vandforsyning til gods, kirke og omliggende huse.

Beldringe Kirke

Kirken er formentlig bygget i den store kirkebyggeriperiode i Danmark, nemlig i 1200-tallet. Der har muligvis i forbindelse med kirken været et kloster, men nogen sikre vidnesbyrd om det, findes ikke. Kirken er, som de fleste andre middelalderlige kirker, formodentlig bekostet af den lokale herremand, ejeren af Beldringe hovedgård.

Omkring Beldringe kirke og hovedgård lå i middelalderen også en lille Beldringe landsby og præstegård har der også været. På et tidspunkt i middelalderen overgik kirken til kongen, og i 1504 forærede kong Hans kirken til det såkaldte Antonitterkloster i Præstø. I 1621-tallet overgik både Beldringe gods og landsby til kongen, og han rev landsby og præstegård ned og lod Beldringe blive annekskirke til Bårse kirke. I en kort periode i midten af 1600-tallet var kirken igen anneks til Præstø kirke, men blev derefter permanent anneks til Bårse. Hvorimod Beldringe hovedgård kom under Vordingborg slot og rytterdistrikt. Beldringe hovedgård blev i 1774 af kongen solgt til en Frederik Raben, og Beldringe kirke fulgte med, og kom til at følge ejeren af Beldringe gods –Raben-Levetzau-familien.

Kirken var i Raben-Levetzaus eje frem til 11. april 1972, hvor den overgik til selveje. Gennem årene har Raben-familien sat sit præg på kirken og kirkegården. Flere familiemedlemmer er begravet, døbt eller konfirmeret her.

Bygningshistorie

Oprindelig har kirken, som alle andre kirker fra 1200-tallet alene bestået af kor og skib, bygget i den romanske bygningsstil med rundbuede vinduer, fladt træloft, en dør i både nord og sydsiden af skibets vestlige del. Men kirken blev kraftigt ombygger i gotisk tid med datidens byggemateriale – munkesten og kridtkvadre. Omkring 1400 fik bygningen indlagt hvælv med ripper, der hviler på spinkle hjørne søjler med menneskehoveder. Og i det følgende århundrede dvs. fra begyndelsen af 1400-tallet til begyndelsen af 1500-tallet undergik kirken store forandringer. Et sakristi blev tilføjet på korets nordside, og en forlængelse af koret mod øst og med en ny femtakket korgavl med syv spidsbuede højblænninger med pudsede felter. Desuden blev der tilføjet et kapel på nordsiden – hvor døbefonten i dag står, et tårn i vest og et våbenhus i øst. Men kirken gennemgik en meget omfattende restaurering i 1891-98 ved arkitekt Hans Holm, og dens udseende blev her ændret noget. Bl.a. er syddøren, helt nymuret, og våbenhuset fik åben tagstol for at man kan iagttage det romanske skaktavlsvindue. Kirken stod før restaureringen hvidkalket, men tårn og våbenhus fik fjernet pudslagene og står i dag med sine røde teglsten.

Kalkmalerier

Kalkmalerier, man i dag ser i kirken, er ikke særlig gamle. Kirken har oprindeligt haft kalkmalerier, som er udført o. 1250. Der blev fundet spor af disse ved den store restaurering i 1890’erne på triumfvæggen – både fortællende historier og blomster/ rankeudsmykning. På skibets nordvæg fandt man rester af det billede fra 1600-tallet forestillende Kristus som verdensdommer.

Antependium

Udført af en lokal kunstner, Vibeke Gregers på Nysø og indviet i kirken i august 1995. Hendes tanker med antependiet var, at det i abstrakt form forestiller et træ, der vokser op, bærer og understøtter altertavlen. Og med et gyldent indvielses kors, der som blomst genfindes i korhvælvingens loft.

Roter din telefon