main menu
Præstø Kirke
Seværdigheder
Præstø Kirke ligger flot højt - tæt på fjorden
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Præstø by nævnes tidligst omkring år 1300. Omkring midten af l400-tallet startede opførelsen af den nordlige del af Præstø Kirke. I 1470 skænkede Kong Christian I kirken til Antonitterordenen. Antonittermunkene boede i et kloster ved siden af kirken. Præstø Kloster blev nedlagt i 1536, men først i 1563 blev klosterbygningerne jævnet med jorden.

”Præst”-”Ø”

Navnet Præstø er ikke misvisende, da der er tale om en ø, som først i begyndelsen af 1800-tallet blev gjort landfast. Forstavelsen ”præst” henviser formentlig til benediktinerne på ”Skovkloster” (det nuværende Herlufsholm i Næstved), der i  en periode ejede øen, altså ”Præsternes Ø”.

Antonitter-munkene

Kirken er byens ældste bygning fra slutningen af 1400-tallet. I 1470 skænkede Christian I kirken til antonitter-ordenen i Slesvig og munkene begyndte et klosterbyggeri, hvor kirkegården er i dag. De udvidede også kirken med et sideskib udformet som 3 blændingsgavle. Antonitterordenen var en tiggermunkeorden, og munkene tilbragte en stor del af tiden på tiggerrejser over hele Sjælland og Skåne.

Klostret blev i forbindelse med reformationen i 1563 revet ned. Flere af munkene gik over til den nye tro efter reformationen og blev sognepræster i den lutherske kirke. Til minde om de forgangne tider står der i dag to træskulpturer ved fjordstien nedenfor præstegården. Et antonitterkors og en munk ledsaget af en gris og omgivet af helsebringende urter.

Kirkebygningen

Kirken fremstår i dag som en dobbeltkirke – i øvrigt med to ”velspillende orgler”.  Kirken er i høj grad et besøg værd ikke mindst på grund af sin udsmykning, især Abel Schrøders altertavle i det sydlige Skib. Abel Schrøder var 1600-tallets berømte billedskærer, og har udsmykket ca. 40 kirker i Danmark. Altertavlen der pryder hele endevæggen i sydskibet er et overdådigt, rigt detailleret billedskærerarbejde i bruskbarok.

En sjov historie

Der knytter sig en sjov historie til prædikestolen. Ved renovering af kirken i årene fra 1904 til 1906 blev en del af inventaret frisket op med ny maling. På prædikestolen ses ”dydehermerne”, bl.a. nøjsomheden. Den skal ses fra sydksibet, og den viser en kvinde, der hælder noget ud af en kande. Dette skulle være vand (nøjsomhed), men malermesteren har åbenbart fundet, at det var for ufestligt, hvorefter han malede strålen rød. Denne vinøse stråle forargede dog Frk. Ingerslev – en stærkt troende og lige så stærk afholdende kvinde og medlem af menighedsrådet. Hun gik derefter til farvehandleren og købte en dåse zinkhvidt samt en pensel, hvorefter hun medførende en lygte og kirkenøglen i nattens mulm og mørke gik op og overmalede den røde stråle. I dag kan man stadig se det lidt metalliske, der er over strålen. Kig selv efter!

Roter din telefon