main menu
Valdemarsvejen
Seværdigheder
Valdemarsvejen.
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Christian den IV's private kongevej fra Roskilde til Haraldsted går gennem Skjoldenæsholm skov. Nu må vi alle færdes på den brolagte kongevej. Men på Chr. IV's tid var vejen forbeholdt kongen og statsmagten, da hverken mennesker eller dyr måtte færdes på vejen uden kongens tilladelse. Strenge straffe fik de bønder, som begav sig ind på vejen.

Valdemarsvejen er et meget langt, senmiddelalderligt vejforløb fra Roskilde til Antvorskov. Der findes stadig strækninger af vejanlægget. I Mortenstrup og Ravnsholte skove kan man se et stykke af den gamle kongevej.

I 1626 udstedte Chr. IV en befaling om at bygge en vej mellem Roskilde og Haraldsted, hvor der lå en kongsgård. Vejen kan være blevet til ved at forbedre en bestående alfarvej og ophøje denne til kongevej. I 1638 blev der udstedt kongelig ordre om at lukke vejen med bomme og porte, da det ikke er nogen alfavej, men skal forbeholdes kongen og statsmagten. Valdemarsvejen fortsatte videre ned over Sjælland til Antvorskov ved Slagelse. Denne del stammer fra Frederik d. II’s tid.

Vejen var alene forbeholdt kongehuset og statsmagten til hurtig transport. Derfor var vejen spærret med aflåste bomme og bevogtet, da hverken dyr eller mennesker måtte benytte den uden kongens tilladelse. Blev forbuddet overtrådt risikerede bonden i starten at få konfiskeret vogn, heste og læs; Senere blev straffen skærpet til 6 måneders tvangsarbejde.

Vejen var af en væsentlig højere standard end de øvrige veje på landet. Vejens forløb var også mere lige, end de øvrige veje. Kongens vej var anlagt med grøfter langs siderne og vejbanen jævnedes med grus. Stedvis var vejen med stenbrolægning. På strækningen gennem skoven ses endnu den fine brolægning i hjulsporene. Vedligeholdelsen af vejen blev pålagt bønderne i området som hoveriarbejde.

Et sagn fortæller, at middelalderkongen Valdemar Atterdag i månelyse nætter rider med sit følge fra Vordingborg til Gurre ad Valdemarsvejen. Disse natlige ridt er den straf, som kongen fik fordi han havde udtalt om sit elskede, skønne slot Gurre i Nordsjælland, at: "Lad blot Gud beholde sit Paradis, blot jeg har mit Gurre".

"Tit korser arme bonde sig end på natlig sti, når jægere og hunde ham suser vildt forbi", hedder det i B.S. Ingemanns sang "På Sjølunds fagre sletter".

Roter din telefon