main menu
Hagbardshøj
Seværdigheder
Hagbardshøj ligger i Suså-dalens landskab.
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Ifølge sagnet er Hagbardshøj det dramatiske punktum for en stormende kærlighedshistorie. Hagbard havde forelsket sig i Kong Sigers datter Signe. Slægterne lå i strid, og da Hagbard havde dræbt Signes bror, var forholdet vanskeligt. Hagbard blev dømt til døden. Signe svor, at hun ville gå i døden, når hun så Hagbard i galgen. Sammen ligger de begravet nær Hagbardshøj.

Højen og det sagn, som knytter sig til stedet, indgår i H.C.Andersens eventyr ”Et Stykke Perlesnor” fra 1859. I eventyret indgår en lang række geografiske lokaliteter i eventyrets poetiske ramme. Digteren skriver: ” Nu komme vi til Sigersted ved Ringsted By; Aaleiet er lavt; det gule Korn voxer, hvor Hagbarths Baad lagde an, ikke langt fra Signes Jomfrubuur. Hvo kjender ikke Sagnet om Hagbarth, der hang i Egen og Signelils Buur stod i Lue, Sagnet om den stærke Kjærlighed.”

Sagnet

Sagnet, som knytter sig til Hagbards Høj, beretter om krigeren Hagbard, der elsker den danske prinsesse Signe. Da han har dræbt hendes bror, er det en vanskelig forbindelse. Hagbard forklæder sig som skjoldmø, men bliver afsløret og dømt til døden. Inden da har Signe svoret, at ser hun ham i galgen, vil hun følge ham i døden.  

Saxo fortæller i sin "Danmarks Krønike" om Hagbard, der ikke måtte få sin elskede Signe, datter af kong Siger (Sigersted). Da han opsøgte hende alligevel, blev han fanget. Som straf skulle han hænges på højen. Signe ønskede at gå i døden med sin Hagbard. De havde aftalt, at når hun så Hagbard i galgen, ville hun sætte ild på sit jomfrubur. 

For at afprøve hendes kærlighed, fik Hagbard hængt sin kappe op i galgen først. Da han så fruerburet i flammer, gik han glad i døden. Saxo har gendigtet Hagbards sidste ord som følger:

”Sammen rives vi bort, og sammen forbli’r vi i døden, Kærligheds tidligste bånd, det brydes aldrig itu. Hvilken lykke jeg fandt så god og trofast en fælle, godt at jeg ikke skal gå ensom til dødsrigets gud.”

Signe blev begravet i en gravhøj ca. 500 m fra Hagbardshøj. Signes Høj (Elmehøj) kan bedst ses fra Skælskørvej lige efter man har krydset kommunegrænsen til Ringsted.  

Den tragiske kærlighedshistorie om Hagbard og Signe er også gendigtet af Adam Oehlenschläger i tragedien Hagbarth og Signe.

Hagbardshøj stammer i virkeligheden fra bornzealderen. Højen var oprindeligt omkranset af store sten, men de blev brugt, da man byggede Alsted Mølle i 1840. I dag er der et hul på toppen af højen. Det stammer fra 1800-tallet, da højen brugtes som skydehøj. Udsigten fra højen over det flade Sjælland er fantastisk.

Værd at vide

Hagbardshøj ligger i Susådalen, hvor to store bræer mødtes under den sidste istid for ca. 15.000 år siden. Bræerne og smeltevandsfloderne skabte landskabet. Susåen gjorde området attraktivt for bosætning, og mangfoldige oldtidsgrave er fundet her. Ved højen er afdækket en samlingsplads fra stenalderen for omkringboende stammer. I middelalderen var åen en vigtig handelsvej, hvor købmænd sejlede sild, klipfisk og andre varer op ad åen blandt andet til munkene på Sorø Kloster.

Botanisk er Hagbardshøj også interessant. Alene det faktum at jorden på fortidsmindet ikke har været dyrket og dermed gødet i mange hundrede år, giver nogle særlige vækstbetingelser. 

Området er et tørt overdrev og på grund af, at det er en høj, er der stor afstrømning af regnvand. Det giver nogle særlige vækstbetingelser, som betyder at sjældne planter kan vokse her. Tjærenellike kan bl.a. ses her. Den kendes på Midtsjælland kun fra 4 voksesteder. Mere almindelige arter som blåklokke, alm. røllike og lyng ses også på højen.

Roter din telefon