main menu
Ravnsborg og Ravnsby Bakker
Seværdigheder
Borgbanken fra p-pladsen
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Ravnsborg voldsted er et 18 meter højt borganlæg, opført omkring 1340 af den holstenske greve Johan den Milde. Borgen var oprindeligt omgivet af vand til alle sider. Voldstedet blev udgravet i 1913-15 og derpå delvis tildækket, så man i dag kun ser den øverste del af murværket. Der er en grundig information på stedet.

Navnet Ravnsborg menes at komme af: At kun en Ravn kunne komme derud - altså indtage stedet.

Ravnsborg blev revet ned i 1509 og stenene blevet sejlet til Nakskov Fjord, hvor de blev benyttet til opførelsen af Engelsborg.

Der er en fremragende udsigt over Smålandsfarvandet fra den 18 meter høje borgbanke ud til vandet.

Andre seværdigheder i området

Ravnsborg ligger i et område kaldet Ravnsby Bakker. Normalt opfatter vi Lolland som relativt fladt, men det kan man ikke kalde dette område. Forskellige istider har her rodet gevaldigt rundt i det hele, så der er dannet en masse bakker, hvorimellem der ligger dødishuller med moser og søer. Alt dette gør området ret flot og naturmæssigt interessant. Hele området er omfattet af en større landskabsfredning.

I nærheden ligger også Glentehøj, der er en velbevaret jættestue samt Baunehøj, der er Lollands højeste punkt.

Birket Kirke kan også anbefales. Klokkestablen på kirkegården er en af Danmarks ældste bevarede træbygninger.

Generelt er hele området meget seværdigt.

Roter din telefon