main menu
Nørlem Bavnehøj - Skjællerhøj
Seværdigheder
Trigonometrisk station på toppen af bavnehøjen
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Nørlem Bavnehøj, Skjællerhøj er med sin højde på 90 meter over havet, det højeste punkt i Geopark Vestjylland med en fantastisk udsigt. Parkering findes på Gefionsvej.

Udsigten

Fra Nørlem Bavnehøj kan man se til Bavnehøjen på Møborg Bakkeø ca. 23 km. mod syd og til Bavnehøjene 32 m.o.h. i nu Lodbjerg Klitplantage ca. 29 km. mod nord.

Bavnehøjen og den trigonometriske station

Bavnehøje er kendt fra store dele af Danmark helt tilbage fra vikingetiden. De er frem til midten af 1800-tallet blevet brugt til at signalere, når en fare nærmede sig. Ordet bavn betyder stabel af brænde, som kan antændes til signal.

På højen står 1 af de 331 trigonometriske stenstationer, som er opsat af Geodætisk Institut (G.I.) Det er en ca. 1 m. høj granitsten af svensk granit, hvor der på toppen er indstøbt en metalknap til at placere måleinstrumentet på. Disse stationer indgik som faste punkter i et net af trekanter, som er blevet brugt i opmålingen af Danmark.

Randmoræne dannet ved genfremstød

Nørlem Bavnehøj ligger på toppen af en randmoræne formet under sidste istid (Weichsel Istiden 115.000- 11.700 år før nu). Isen havde sin maksimale udbredelse for ca. 23.000-21.000 år siden, hvor den nåede til Hovedopholdslinjen 3-4 km syd for Bavnehøjen. Foran Hovedopholdslinjen blev den store smeltevandsslette, der nu rummer Klosterhede Plantage, dannet. Det var også i denne periode, at Lem Vig Tunneldal blev dannet. Tunneldale dannes ved, at smeltevand eroderer dybe dale i underlaget under sin vej ud under isen.

Selve randmorænens forløb kan følges fra vest mod øst ad landevejen mod Nr. Nissum. Den er skabt i den periode, hvor isen begyndte at smelte og trække sig tilbage. Klimaet varierede dog fortsat og selvom isen generelt trak sig tilbage, rykkede den i koldere perioder frem igen. Disse fremrykninger kaldes genfremstød og isen har her virket som en bulldozer, der har skubbet underlaget op i denne randmoræne, hvor Nørlem Bavnehøj ligger.

Dødislandskabet

Lige sydøst for Bavnehøjen er der et dødislandskab. Dødis skabes, når isen trækker sig tilbage og klumper af is bliver liggende. Isklumperne bliver efterfølgende dækket af flydende grus, sand og ler. Disse lag virkede varmeisolerende og isklumper kunne derfor ligge i op til flere hundrede år, inden de helt smeltede. Efterfølgende dannedes et landskab med små bakker og afløbsløse lavninger. Dette kaldes et dødislandskab.


Roter din telefon