main menu
Jordehøj
Seværdigheder
Foto: copyright Kulturkonsulenten tlf. 86377050
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Jættestuen Jordehøj er en af landets bedst undersøgte jættestuer og har bidraget væsentligt til vores forståelse af konstruktionen og brugen af bondestenalderens store jættestue-fællesgrave. Jættestuen er opført omkring 3.200 f.kr.. Via en 7 meter lang kammergang er der adgang til det imponerende 10 meter lange og 2,5-1,8 meter brede jættestuekammer.

Jættestuen Jordehøj er et "must" for kendere, idet den gennem restaureringer og udgravninger i nyere tid er en af landets bedst undersøgte jættestuer, som har bidraget væsentligt til vores forståelse og opfattelse af konstruktionen og brugen af bondestenalderens store jættestue-fællesgrave.

Jættestuen ligger let tilgængelig fra offentlig vej ca. 3 km. vest for Lendemarke og Stege. Gravkammeret ligger helt indesluttet og beskyttet i en stor høj, ligesom da den blev bygget i bondestenalderen for omkring 5.200 år siden. En 7 meter lang kammergang leder ind til det 10 meter lange og 2,5-1,8 meter bredde jættestuekammer. På den anden bæresten i kammergangens venstre side ses 8 indhuggede skåltegn, som sandsynligvis er tilføjet i bronzealderen næsten 1.500 år efter jættestuens opførelse. Gravkammeret er smallest på midten og bredest mod enderne i nordøst og sydvest. 24 store bæresten understøtter de 6 kæmpemæssige samt 2 mindre dæksten, som danner loftet i kammeret, ca. 1,7 meter over gulvet.

Jordehøj jættestuen blev undersøgt første gang i 1836, hvor Storkøbmand og Konsul Gustav Hage fra Stege. I en kort beretning til Nationalmuseet fra Hages søn i 1870 omtales det, at der "lå 6-8 store Kroppe ordnede i Rader. Resterne af haar fra hovederne smuldrede hen som Spendevæv. Intet rav, men mange stensager laa ved Ligene". Så der er ingen tvivl om at jættestuen havde ligget urørt i mere end 5.000 år. Fra Jordehøj stammer med sikkerhed tre kranier, en vildsvinetand, tre benmejsler samt diverse flintredskaber og -økser og et unikt hængesmykke i ben og måske også nogle flintdolke fra senere begravelser i jættestuen.

Med undtagelse af nogle få mindre udbedringsarbejder lå Jordehøj stort set urørt efter udgravningen frem til 1987. Ved undersøgelser lagdes blandt andet et snit ind gennem højens nordside, og her kunne det konstateres, at jættestuen var opført på en gammel stenalder- mark. I den urørte jordbund som jættestuen forsegler, kunne man tydeligt se furer på kryds og tværs efter datidens opfurende ardplov. Endvidere kunne man se, at højen omkring jættestuen var opbygget i to faser: En første fase omfattende hele gravanlægget, samt en efterfølgende tilføjelse på ½-1 meter ovenpå den første. Jordhøjen har ved foden oprindeligt været omsluttet af randsten forbundet med hinanden af tørmure med opstablede flade sten, men de er nu skjult af nedskreden jord eller fjernet. Udgravningen klarlagde utroligt mange detaljer om konstruktionen. Det væsentligste vedrører de mange forholdsregler, som stenalderbønderne tog for at gøre graven vandtæt og modstandsdygtig mod naturlig nedbrydning. Bag kammerets bæresten er der for eksempel drængrøfter med knust flint og gravkammeret blev udvendigt tætnet med knust flint, hvorover der blev lagt et tykt lag kalk, hvori der lagdes sten som et ydre dække over kammeret. Uden på dette lagdes så endnu et lag med ler, hvori flade stenfliser blev anbragt som et ydre tag. Herefter rejstes højen omkring graven og til sidst blev der lagt et tæppe af mindre sten over højen. Alle disse gennemtænkte detaljer gør, at indtrængende vand kunne ledes væk fra kammeret, og det er dette, som forklarer de gode bevarings- forhold, som Købmand Hage mødte ved udgravningen mere end 5.000 år senere - og grundlaget for at du også i dag kan opleve dette fantastiske gravmonument.

Roter din telefon