main menu
Jættestue ved Listrup
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Jættestue, storstensgrav fra bondestenalderen. Der er adgang til jættestuen via en trampesti. Der er opsat en stipæl ved vejen og ved jættestuen, gå over marken mellem de to pæle. Der er et informationsskilt ved jættestuen.

Jættestue fra bondestenalderen.

Jættestuer er stenbyggede grave fra bondestenalderen. De er allesammen bygget inden for en 100-årig periode for ca. 5200 år siden.

Kollektivgrave. En jættestue blev brugt til mange begravelser. Ved en udgravning i 1844 fandt man i denne jættestue rester af 5 skeletter og desuden 3 kranier.

Danmarks længste. Kammeret er næsten 13 m langt, Danmarks længste. Normalt er kamre 4 - 8 m lange.

Overklassen. Men kun medlemmer af samfundets betydningsfulde familier fik et så storslået gravsted.

De døde blev lagt i gravkammeret med deres personlige ejendele, f.eks. ravperler, våben og redskaber, samt lerkar med mad og drikke.

Keramik. Lerkarrene fra jættestuerne viser, at stenalderbønderne var meget dygtige keramikere. Karrene har fine, tynde vægge og er dekoreret med meget omhyggelige mønstre af pindstik, furer og aftryk af snore og muslingeskaller.

Aftryk af korn i lerkarrene fortæller os, at de dyrkede hvede og byg. Kornene har sat sig fast i det våde ler, men er forsvundet under brændingen.

Dødekult. Jættestuerne fungerede også som kultpladser. Foran indgangen til jættestuen ofrede man gennem århundreder, mad og gaver til forfædrene.

Territorier. Jættestuerne har nok også skullet markere en stammes område overfor de andre stammer i området.

Graven. Jættestuen er bygget af kampesten der kan veje op til 10 tons. Bærestenene er sat lidt på skrå for at holde til det store tryk fra dækstenene. Kammeret har været godt isoleret med pakninger af sten og ler, så det var helt tørt. To karmsten i gangen tjente som støtte for en dør af træ eller sten.

Roter din telefon