main menu
Store Vittingshøj
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Jættestue Der er offentlig adgang ad Vivevej, parker i vejsen inden den sidste gård (frugtplantage) og gå resten af vejen hen til jættestuen, der må ikke parkeres på gårdspladsen. Der er et informationaakilt ved jættestuen

Jættestue fra bonde-stenalderen

Jættestuer er stengrave fra bondestenalderen. De er alle bygget inden for en 100-årig periode for ca. 5200 år siden.

Teknik

Jættestuerne er bygget af kampesten, der hver især kan veje helt op til 10 tons. Kammeret har været omhyggeligt isoleret med sten- og lerpakninger, så det var helt tæt. De er bygget ved hjælp af ruller, slæder og løftestænger, en opgave, der har krævet en stor ingeniørmæssig kunnen.

Overklassens familiegravsteder

Både mænd, kvinder og børn blev begravet i jættestuer, men kun når de tilhørte bondesamfundets mest betydningsfulde familier. Jættestuerne blev brugt som familiegravsteder gennem mange generationer. De døde fik gravgaver med: personligt udstyr som smykker og våben samt mad og drikke. De døde i Store Vittingshøj havde ravperler, lerpotter, våben og redskaber af flint med i graven. I bondestenalderen er jættestuen brugt til begravelser gennem 600 år.

Trepanering

Inde i kammeret fandt man et stykke af en hjerneskal med spor efter trepanering, et operativt indgreb i kraniet. manden i Store Vittingshøj overlevede ikke operationen, det kan man se på såret, men fra andre lignende fund ved vi, at patienterne ofte har levet adskillelige år efter et sådant indgreb.

Genbrug af graven

I bronzealderen, mere end 2000 år efter at jættestuen blev bygget, er højen igen brugt til begravelser. To mænd blev begravet i højen, lige over gangen ind til kammeret. Begge mænd havde deres bronzesværd med i graven. Den ene af de døde var blevet brændt og gravene er netop fra en tid hvor gravskikken var ved at ændre sig fra jordfæste til brandbegravelse.

Roter din telefon