main menu
Kattinge landsby
Seværdigheder
Gade i Kattinge landsby
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
På højderyggen ved Kattinge søerne ligger Kattinge landsby, der hører til de ældste landsbyer i Danmark og er velbevaret. Endelsen -inge? i bynavnet tilsiger, at rødderne rækker tilbage til de første århundreder efter Kr. Før udskiftningen i 1780´erne havde byen 16 gårde, og tiden efter 8 gårde i selve landsbyenUden om bymarken lå overdrevet, hvor køerne og fårene gik på græs. Landsbyhyrden hver dag drev dyrene frem og tilbage mellem forten og overdrevet. I skoven gik svinene om efteråret på olden.

På højderyggen ved Kattinge Søerne og Roskilde Fjord ligger Kattinge Landsby, én af de smukkeste og bedst bevarede landsbyer i Danmark.

Navnet Kattinge nævnes først i 1289, men byen blev formentlig grundlagt i ældre romersk jernalder for næsten 2000 år siden.

I middelalderen hørte Kattinge under godset i Nebbe Slot, der senere blev erhvervet af kong Valdemar Atterdag, men i 1400-tallet givet til Roskilde biskoppen og styret fra Bistrupgaard ved Roskilde. Ved Reformationen i 1536 blev det igen overtaget af kongen, som i 1661 forærede hele Bistrupgaard  til byen København som tak for indsatsen i svenskekrigene. Herved blev det meste af Kattinge underlagt Københavns Magistrat, indtil gårdene i byen blev solgt til selveje i 1860`erne.

Oprindelig var der 16 gårde i landsbyen, der var placeret omkring den åbne plads, forten, der blev benyttet som drikkested for kreaturerne om natten. Herudover var forten landsbyens samlingssted, hvor bylaugets møder og byens fester blev afholdt.

Bylauget styrede landsbyen. Lauget mødtes på tingstedet på forten. Sæde i bylauget havde alle gårdmænd, der hver havde en sten at sidde på, idet oldermanden havde den midterste sten.

På Kattinge tingsted er der kun 8 sten, fordi halvdelen af de oprindelige 16 gårde blev flyttet ud ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet.

Grundlaget for bylaugets virke var et sæt fælles love, kaldet vider og vedtægter. Oldermanden blev valgt at bylauget og kaldte til bystævne ved at blæse i sit oldermandshorn, der stadig er bevaret i Kattinge. Nogle steder skulle han holde den fælles bytyr, mens næste års oldermand skulle holde byornen.

Bylauget traf bl.a. afgørelser om den fælles dyrkning af jorden, vedligeholdelse af vejene, stridigheder inden for landsbyen og med udenforstående.

Hver gård og de fleste huse havde et indhegnet stykke jord, toften. Uden om landsbyen lå bymarken, der var inddelt i tre vange: en vang til vårsæd (byg eller havre), en vang til vintersæd (rug, måske hvede) og en vange, der lå brak til græsning for at samle kraft. Hvert år skiftede man mellem afgrøderne, så jorden ikke blev udpint. For at alle gårdene kunne få del i både den gode og dårlige jord, var vangerne endvidere inddelt i mindre stykker, åse, der igen var inddelt i agre. Fordelingen af jordstykkerne mellem gårdene betød ,at markarbejdet måtte ske i fællesskab. Bylauget besluttede, hvornår der skulle sås og høstes m.v., men den enkelte bonde dyrkede sin egen jord. Desuden skulle bonden gøre hoveri for herremanden.

Dette var besværligt og tog lang tid, og udbyttet var kun 4-5 fold mod nu 30-40 fold. Når bondens udgifter i form af bl.a. landgilde til herremanden, tiende til præsten, skatter til kongen og lønninger til tjenestefolk og husmænd var trukket fra, havde han ikke mere at leve af efter høsten, end han havde sået. Der skete således ikke nogen udvikling i landsbysamfundet.

Udenfor gårdmændenes kreds stod husmændene, der boede i gadehuse i landsbyen og arbejdede for bønderne, samt håndværkere, bl.a. grovsmed, tømrer, pottemager, skrædder, skomager og væver.

Udskiftningen af landsbyjorden blev påbegyndt i 1786 og indebar, at hver gård skulle have et samlet stykke jord og bonden bestemte selv dyrkningen af det. 

        Bidrag: Jørgen Olsen Lejre Historiske Forening

Roter din telefon