main menu
Bognæs skov og strandenge
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Bognæs er privatejet. Færdsel: Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om offentlighedens adgang. Et næs mellem Lejre Vig og Kattinge Vig, ca 2,5 X 5 km. Store græssede strandenge med vadefugle og andefugle. Kystskrænter med kratskov. Produktionsskov med naturskovlignende partier og ældgamle træer og diger. Enkelte store gravhøje. Havørn, samt skarv og fiskehejre. Fredet.

Bognæs er privat ejet og der gælder de almindelige bestemmelser i naturbeskyttelseslovens om offentlighedens adgang: Man må færdes til fods og på cykel, på veje og stier i skovene fra kl. 6 og til solnedgang. Det er ikke tilladt at færdes på de indhegnede strandenge. Det er ikke tilladt at tage ophold inden for 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger.

Kongehøj Bronzealderhøj, som nu plejes mod tilgroning (1400 f.v.t.). Fra højen er en enestående udsigt. Den er udgravet i 1825 af beboerne på Bognæsgården. Der er fundet  en stenkiste med et skelet, 2 bronzeknive en pincet og et sværd.

Husene Bognæsgården først på næsset var engang en fæstegård. Både bispestolen i Roskilde Stift, kongen og Selsø-Lindholm Gods har ejet gården og jorden. Afkastet af jorden skulle i bispetiden opretholde præstestillinger og udgifter til messer i Roskilde Domkirke. Den gamle gård brændte i 1980erne og en ny blev opført i lighed med den gamle. De andre hus lige omkring gården bebos af skovfoged og skytte.  På draget, det lave område øst for Bognæsgården, er der to nybyggede bindingsværkshuse, helt i samme stil og størrelse som to gamle, som lå der tidligere.

Landskabet På vestkysten møder vi kystskrænter med kratskov af tjørn, korsved, slåen m.m. ud til strandlinien. I dette område er der fundet mange bopladser fra jægerstenalder for 6-8000 år siden. Skiftende forhold mellem hav og land gør, at bopladser kan ligge ved strandlinier, der nu er skjult på bunden af Lejre Vig og Roskilde Fjord eller findes et stykke inde i land. Længere mod nord kommer man til Sadelbakke en høj rygning lidt fra kysten, som i stenalderen var en kystskrænt under nedbrydning. Helt mod nord findes Nørrerev. Materiale fra nedbrudte kyster, førtes af strømmen hertil og blev aflejret i en odde. Der er en tilsvarende ovre på den modsatte kyst ved Selsø. De to odder vokser ikke mere, men der er kun ganske lavt vand mellem dem.

Store brede strandenge findes langs halvøens nordkyst og kan ses fra skovvejen. Her græsser kreaturer hele sommerhalvåret. Strandengene er med i Natura 2000 overvågningsprojektet. Langs skovbrynet findes ældgamle diger med ligeså gamle ege- og bøgetræer en helligkilde, kaldet Kongekilde løber ud i strandengen.

Skovene er produktionsskov med jagtinteresser, men iblandet partier af mere naturnær skovdrift, især ud mod kysterne og strandengene. Det gør Bognæsturen til en vidunderlig oplevelse.

Længst ud mod nordøst finder vi Egehoved, hvortil der ikke er offentlig adgang, fordi der jævnligt yngler havørn. Flere ørneunger er født og opvokset på dette fredfyldte sted. Bliv venligst derfra og brug i stedet kikkerten ude på Askehoved. Er ørnen der, ja, så ser du den bedst derude et kvarters gang længere fremme, når den flyver over strandengene til og fra jagten. Askehoved rummer er stor koloni af skarv og fiskehejre. Langs sydkysten  og Kattinge Vig, ses strandenge af forskellig bredde med fugleliv af andefugle, rødben, klyder og andre vadefugle. Gamle krogede træer står i overgangen mellem skov og strandeng. En vidunderlig tur i et tidløst landskab.

 

Roter din telefon