main menu
Gevninge Kirke
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Gevninge Kirke er fra 1200 tallet. Fra 1690 til 1972 tilhørte kirken Lindholm Gods. Kirkens inventar: Empire (1806). Dog er døbefonten ældre. Den var fjernet, men blev sat tilbage i 1934. I mellemtiden var den vandtrug til ællinger hos skolelæreren i Herslev. Herskabsstolen er bevaret. Orglet, (Starup), har 5½ stemmer. I gravkrypten ligger Gerhart Braem, som siges hver nat at køre til Lindholm i karet som straf for sin strenghed.

Kirken ved Lejre Å ”Gå ikke over åen efter vand.” Nej, når en stiv nordvest kuling sætter ind fra fjorden, går åen over sine breder og oldtidens vandlandskab lader sig ane. Vand var der dengang, og det gav liv og mulighed for mennesker at bosætte sig. Sporene røber dem. Her skulle også deres ”helligdom” bygges. Ikke stort, men nok. ” Skibet” for folket og ”koret”, det hellige, for præster og munke. Set fra ”søsiden” lå kirken højt, placeret på en grusbanke. Et godt skue for de sejlende. Op gennem tiderne kom der ”knopskud”  til : Tårn, våbenhus, og sakresti.

 Sagn og fortællinger  ”Gemt, men ikke glemt .” Over hvælvingerne,  hvor ”triumfvæggen” skiller skib og kor, findes nogle primetive tegn, malet med brune lerfarver. Det er labyrinter. Svært tilgængelige er de, men har gjort  Gevninge kirke landskendt. Ja, kendt ud over Europa. Nogle forsker i labyrinter. Universitetsfolk fra England, Frankrig, Belgien har kravlet over det støvede loft for at se og fotografere disse sjældne tegn. I Danmark findes kun fire kirker der har labyrinter. Gevninge som den eneste på Sjælland. Labyrinter er hedenske symboler. Kristendommen tog dem til sig som f. eks.” evighedssymbolet ” eller "vandring mod centrum" - mod Kristus.

 ”Fra højhed til fald”. 1690 blev kirken indlemmet under Lindholm Gods. Godset ligger sydvest i sognet. Ejeren var dengang etats- og justitsråd, krigskommisær Gothard Braem. Efter sigende en egenrådig stridbar herre, som bl.a. stod for den berygtede ”landmilits”, hvis opgave var at træne bønderkarle i militære færdigheder og eksercits.   Den bedste tidspunkt til den slags udøvelser var søndag eftermiddag efter kirketid! Fremsynet var han tillige. 1698 påbegyndtes bygning af kirkens sakresti med gravkrybt. Begrænset var dog fremsynet: I 1702 skulle den første kiste gravsættes. I kisten lå Gothard Braem, - 53 år. Senere er gravsat kister af hans  hustru og dennes 2. mand, samt et antal børnekister. For mange børn var det blevet til. I et gravskrift står der:” Her hviler Gothard Braem med hustru og nogle af hans talrige børn.” Sagnet vil, at det var så som så med gravfreden for den gode Braem. Ved midnatstide bliver han i karèt, forspændt fire fyrige heste, hentet og kørt til Lindholm for dog før solopgang at være tilbage i sin kiste. Ingen mener dog at have set det natlige optog. 

”Igen ophøjet”. Al kirkens inventar er empire. En stilart, hvor det runde og cylindriske er fremhævet, fornemt har det været, prøv at sige navnet. I dette fine selskab passede kirkens gamle romanske granitdøbefond ikke ind. Men det var der råd for. Skolelærerens kone i Herslev manglede et vandtrug til sine ællinger. Hun fik fonden, og der stod den og gjorde gavn. Den blev senere ”forfremmet” til blomsterkumme i præstens have. I 1934 var der gode folk, der så den fine gamle fond. Da empire fonden, som var af træ, i mellemtiden var rådnet op, kom granitfonden igen i Gevninge kirke. Der står den, som en døbefond skal stå – lige inden for – og indvier nye små i Guds menighed.      

              Bidrag: Hans Lund Nielsen, Gevninge  

Roter din telefon