main menu
Allerslev Kirke
Seværdigheder
Kirken set fra sydøst og Martin A. Hansen grav
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
De ældste dele af Allerslev kirke - skibet og koret - stammer fra 1100-tallet. Tårnet kom til i 1400-tallet, og senere er der bygget våbenhus og sakristi til. Inventar: stolestaderne af egetræ er fra o. 1650, er prædikestolen med de fine, farverige udskæringer fra 1630, altertavlen sat op i 1608.

Allerslev kirke var tidligere en selvstændig sognekirke med egen præst, men har siden reformationen været annekskirke til Osted kirke. I flere hundrede år hørte kirken under godset Ledreborg (før: Lejregaard). Statsminister og lensgreve Johan Ludvig Holstein købte sognekirken i 1756. Selv benyttede han og hans efterkommere dog mest det kapel, der blev indrettet på Ledreborg slot, og hvor der blev holdt gudstjeneste alle søn- og helligdage frem til 1899. Efter at lensgreven var konverteret til katolicismen, blev slotskapellets  gamle kirkesølv overført til Allerslev kirke.  

De ældste dele af Allerslev kirke – skibet og koret – stammer fra 1100-tallet. Det karakteristiske, kraftige tårn med de store kampesten i fundamentet kom til i 1400-tallet, og senere er der bygget våbenhus og sakristi til. I det rummelige våbenhus er der i vestvæggen indsat en moderne stentavle med et digt af forfatteren Martin A. Hansen, som i nogle år boede i landsbyen nedenfor kirken. Hans gravsted ligger tæt på sydsiden af koret. 

Når man fra våbenhuset træder ind i selve kirkerummet, betages man af de smukke proportioner og det fine, gamle inventar. Lige inden for døren står til højre en solid pengeblok, jernbundet og nedmuret i gulvet, så ingen kunne løbe med de indsamlede midler. Blokken, der er fra 1600-tallet, bruges ikke længere. 

I kirkens første levetid havde skib og kor fladt træloft. De gotiske, krydsbuede hvælvinger, som lysner rummet og skaber en fremragende akustik, er bygget ind i 1400-tallet. I gamle dage stod menigheden op under gudstjenesterne, der ofte kunne være lange og i katolsk tid foregik på latin. Stoleværket af egetræ er fra omkr. 1650 – smukke, men ikke så behagelige at sidde på, så menigheden sætter pris på korte, men gode prædikener! På prædikestolen ses de fire timeglas, som blev sat op omkr. 1700, efter at kongen havde påbudt, at præsterne ikke måtte prædike i mere end én time.

Prædikestolen med de fine, farverige udskæringer er fra 1630. De fire store billedfelter fremstiller Jesu sjælekamp i Gethsemane have før tilfangetagelse, gravlæggelse, opstandelse og himmelfart. Bemærk duen = Helligånden på lydhimlen over prædikestolen. 

I tårnrummet står kirkens fine orgel, bygget og opsat i 1900 af orgelbygger Fr. Nielsen. Få år senere fik kirkerummet sine to malmlysestager. Mod øst ses alterpartiet. Altertavlen er fra 1608 og meget luthersk: næsten ingen billeder, men to bibelcitater. På alterskranken står der i klarsprog, at man skal forlige sig med sin fjende, inden man går til nadverbordet. Til venstre for alteret fører en gammel dør ind til sakristiet, som i 1600-tallet var gravkapel for nogle af Lejregaards ejere. Senere er rummet blevet anvendt til konfirmandundervisning. I dag bruges det til opbevaringsrum.

Alle kirkens gamle dekorationer har været tilkalket og skjult i århundreder, men blev i 1898 fremdraget af Jacob Kornerup og kraftigt opmalet af Ole Søndergaard, som også har malet de tre felter på alterbordspanelet. Under den store restaurering i 1997 fandt man et maleri af livets træ (skjult af altertavlen) og en basunblæsende engel.

En udførligere beskrivelse af Allerslev kirke ligger i kirkens våbenhus. Man må gerne tage folderen med.

 

              Bidrag: Torsten Dam-Jensen, sognepræst

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Roter din telefon