main menu
Skullerupholm teglværksruin
Seværdigheder
Teglovnen som malerisk ruin i dag
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Teglbrænding kom til Danmark i forbindelse med kirkebyggerierne i middelalderen. Lerbrænding er formentlig begyndt på dette sted i 1700-tallet. Ovnen har ovalt 60 meter brændkammer og 12-16 døre, som muredes til ved brændingen. Der brændtes fra loftet som var overdækket. Ilden flyttedes rundt, så der kunne brændes og stables hele tiden. Leret kom fra sletten, der ses bag ovnen. Det blev aflejret på bunden af den smeltevandssø, som var der lige efter istiden.

Teglovnen er resterne af et teglværk, hvis virksomhed oprindelig var en del af aktiviteterne ved Ledreborg gods ved Lejre. Skullerupholm Hovedgård, lidt øst for teglværket, tilhører ligeledes Ledreborg. Det har været et ønske at finde midler til at overdække ovnen og rede den fra forfald, men uden held.  Området er nu lukket for offentligheden på grund af nedstyrtningsfare, men fra hegnet får man dog stadig et godt indtryk af denne mægtige lerbrændingsovn. Teglværkets bygninger og overdækningen er forsvundet.

Ringovnen består af et kontinuerligt, ovalt brændkammer, 2 - 3 meter bredt med en samlet længde på 60-70 meter. Ind til kammeret fører de 12 - 16 døre, gennem hvilke stenene kunne bringes ind og ud af ovnen. Der har været et tagdækket loftetage over ovnen, og brændingen foregik fra oven, oppe på loftet, hvor der fyredes ned gennem huller. Ilden flyttedes efterhånden rundt til de opstablede sten. Dørhullerne i et område med brændning blev muret midlertidigt til under brændingen. De færdige, afkølede sten modsat en  brændzone kunne tages ud og nye stables ind til kommende brænding. Der kunne således foregå brænding hele tiden og hele døgnet rundt. Folkene arbejde således på skift, mænd, kvinder og børn. 

Lersletten Bag teglovnen ses i landskabet en stor flad slette. Den var engang efter istiden en smeltevandssø med vand fra den smeltende gletcher. Lerpartikler i smeltevandet fald til bunds i issøen, og vandet forsvandt senere mod nord ved et gennembrud. Leret lå tilbage som en slette og er årsag til at  teglfremstilling kunne finde sted her. Et karakteristika ved placering af godserne i Danmarks middelalder og tiden op til midten af 1700-tallet er, at det omliggende landskab havde ressourcer, som kunne udnyttes til selvforsyning i godsets besiddelser: Landbrug, skovbrug, fiskeri, rørskær, mølledrift og som her, teglbrænding, og ikke mindst arbejdskraften, landbefolkningen. 

Teglbrændingen i Danmark begyndte omkring 1160 og udførtes af tilrejsende fra Norditalien.  Det var enten biskop Eskild i Lund i Skåne, som dengang var dansk, eller kong Valdemar den Store, der bragte teglbrænderne hertil. Oprindelig blev stenene brændt i primitive ovne på selve byggepladserne, som f.eks. ved de store kirkebyggerier. Det vides ikke, hvornår teglbrændingen ved Skullerupholm begyndte. Den menes at have fundet sted i 250 år og teglværket kendes med sikkerhed fra 1801. Overbygningen brændte i 1965 og teglværket blev nedlagt. Leret blev dog fortsat udvundet i lersletten bagved og blev nu bragt til mere moderne teglværker.

Proces:

Leret graves op, æltes f.eks. med hest og køres til strygebordene.

Her dyppes en form i vand og placeres på et skråt bræt, beklædt med vådt læder

Leret klaskes op i formen og overflødigt ler stryges af med en pind.

Stenene vendes ud på en andet bræt beklædt med læder. Der kunne ligge 2 sten på et brædt.

En lapdreng løber til tørreladen med stenene. Tørreladerne lå ved siden af ovnen.

Tørringen tog omkring 3 uger. Så blev de bragt til ovnen stablet og brændt. Herpå siden er indlagt billeder, der viser processen.

Roter din telefon