main menu
Åderup og Sct. Jørgensgården
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Landsbyen Åderup er i dag sammenhængende med resten af Næstved By og består af en blanding af nye og gamle huse. Danmarks Radio - Regionalen - ligger på det sted, hvor der engang lå et hospital for spedalske.

I middelalderen rummede Åderup mindst 12 gårde og et gildehus. En af gårdene var Sct. Jørgensgården, nævnt 1261. Da var det et hospital, hvor spedalske kunne få pleje i de år, hvor de ventede på afslutningen med den uhelbredelige sygdom lepra.

Meget tyder på, at hospitalets økonomi har været baseret på høravl og et manufaktur, der arbejdede med forædling af hør, der kunne bruges til sengelinned, og som kunne afsættes. Indtægterne fra manufakturet blev suppleret med tilskud fra de herreder, som sendte patienter til hospitalet samt testamentariske gaver og almisser.

Hospitalet blev lukket i 1542, fordi spedalskhed var stærkt aftagende. Udgravninger i netop dette hospitals kirkegård har givet viden om sygdommens indvirken på patientens knogler. Det har hjulpet til at diagnosticere spedalskhed tidligere end før.

Roter din telefon