main menu
Hestehaven
Seværdigheder
Gammel oldtidsvej/ Hulvej Hestehaven
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Hestehaven er navnet på den nordligste del af Åstrup Skov. Navnet fortæller os, at her græssede tidligere godset Åstups heste i en parklignende skov (overdrevsskov), hvor de kunne søge læ for vejret under store træer og bag hegn og krat. Skoven indeholder mange bronzealderhøje, blandt andet Sneglehøj med sin spiralgang.

Hestehaven er navnet på den nordligste del af Åstrup Skov. Den vokser på en meget mineral- og kalkholdig bund på grund af udfældet kildekalk.

Skoven består mest af høje slanke såkaldte ”hvide” bøgetræer, der elsker denne jordbund. Det samme gør den usædvanligt rige forårsflora bl. a. med tætte bestande af hvide og gule anemoner, desmerurt, ramsløg, fladkravet kodriver og hulrodet lærkespore.

Navnet Hestehaven fortæller os, at her græssede tidligere godsets heste i en slags parklignende skov (overdrevsskov), hvor de kunne søge læ og ly for vejret under store træer og bag hegn og krat.

Skoven indeholder et meget stort antal bronzealderhøje, flere er endda rigtig store.

Den mest spændende af dem er Sneglehøj, der har en omløbende spiralgang. Den kan stamme fra de store lokale skyttefester, som blev afholdt her i 1800-tallet, men en højere alder kan ikke udelukkes.

Omkring højene findes et næsten 15 ha stort areal med tydelige og meget velbevarede agre fra bronzealderen. De plane agre er opbyggede ved terrassering på skrånende arealer, sikkert af hensyn til drænet. Agrene er gerne rektangulære og måler ca. 80 gange 40 meter. Terrassekanterne er ret stejle og kan nå højder op til 1½ meter. Den nordligste af skovens veje går direkte hen over en sådan gammel ager.

Flere steder findes også de smalle oldtidsveje. Særlig tydeligt ses de i det vestlige skovbryn i form af fire til fem parallelt løbende kilometerlange vejspor.

I Hestehaven yngler ravnen nu igen nær Ravnehøj.

Mange steder i skoven ses tydeligt gravede fordybninger, nogle gange er de vandfyldte. Det er gamle materialgrave. Herfra har man hentet kalkholdig jord til udspredning på sure arealer.

                                   Bidrag: Bent Gottfredsen

Roter din telefon