main menu
Hvalsø Kirke
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Kirke Hvalsø Kirke er grundlagt omkring 1200-tallet og er frem til i dag blev ombygget af flere omgange.

Kirken blev oprindeligt opført i romansk byggestil. I løbet af 1300-tallet blev der bygget hvælvinger i det oprindelige skib – nu i gotisk byggestil.

Ca. hundrede år senere blev vest gavlen revet ned i det oprindelige skib og kirken blev forlænget med 4,6 m. Vest forlængelsen er opført i munkesten, men er iblandet kløvesten og kridt- kvadre, formentlig materialer fra den nedbrudte gavl. Vestforlængelsens gavl har stået indtil 1939. Gavlen har været prydet med 5 spids- buede højblændinger, de kan i dag ses i tårnrummet og ur rummet.

I kirken findes gavlene fra såkaldte herskabsstole. Det vil sige de pladser, der før i tiden var ejet og reserveret af blandt andre godsejerne på egnen. En af disse var Manderup Parsberg (1546-1625) fra Sonnerupgård Gods.

Parsberg var en af sin tids mest magtfulde mænd. Han var medlem af det danske rigsråd, hvor han medvirkede til at regere landet i tiden fra Christian IV (1577- 1648) blev udnævnt til konge, og til kongen selv blev myndig i 1596.

Kirke Hvalsø Kirke emmer i dag af Christian IV’s tid. Her findes blandt andet en altertavle i højrenæssance-stil med glatte korintiske søjler. Øverst ses våbenskjolde for Christian IV og hans dronning Anna Cathrine.

Roter din telefon