main menu
Bidstrupskovene
Seværdigheder
Skjoldungestien går igennem skoven og forbi Ravnsholte (foto: Parks'nTrails)
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Bidstrupskovene syd for Hvalsø fortæller gennem deres navn, at de engang har tilhørt biskoppen i Roskilde. Han boede på Bistrupgård og skovbruget skulle forsyne ham og kirkens præster med naturalier og indtægter af produkter fra skoven. I dag er skoven meget interessant, med mange kulturspor og sjælden botanik.

Bidstrupskovene syd for Hvalsø fortæller gennem deres navn, at de engang har tilhørt biskoppen i Roskilde. Ved reformationen i 1536 blev skovene krongods. Efter svenskekrigene skænkede Fr.d. II skovene til Københavns Magistrat som tak for byens indsats under belejringen, men reelt også som et afdrag på en gæld til byen. I 1995 købte staten Bistrupskovene af Københavns Kommune.Skovene vokser i et klassisk dødislandskab, dvs. et landskab hvor isen smeltede sent og uden at være i bevægelse. Terrænet er stærkt kuperet og med mange afløbsløse småsøer og moser.  Jordbunden er af meget skiftende karakter. Et særligt landskabselement er dødishullerne, hvor isblokke, som var blevet dækket af morænen, ved deres senere smeltning dannede dybe huller ofte af betydelig størrelse. Nogle af de største udgør i dag søerne Avnsø, Ellesø og Tryggebrændesø.

Fra den katolske tid er bevaret mange dæmninger efter fiskedamme til opdræt af spisefisk til munkene i Roskilde i fastetiden.

Skovens mange lysninger med deraf følgende betydelige indre skovbryn fortæller et stykke skovhistorie. Skovens folk blev tidligere lønnet med jord til dyrkning og enge til græsning. I Bidstrupskovene er disse arealer bevarede til stor gavn for plante- og dyrelivet.

Nær skovens enge findes ”jordingshuller”. Her har man gravet kalkholdig jord til udspredning på de sure enge.

Et nyere kulturminde er smuldmoserne, hvor man skrabede tørv til briketter under anden Verdenskrig.

I skovenes nordlige del er påvist agre fra bronzealder og betydelige arealer med middelalderagre.

Dele af skovene har tidligere været overdrev, hvad forekomster af hedelyng stadig bevidner.

Siden statens overtagelse er den i forvejen høje løvtræsprocent blevet forøget, og der har foregået en betydelig naturgenopretning, hvorved flere søer og vådområder er tilbageført til naturtilstand. Et godt eksempel er Hvidelyng.

Skovene rummer mange områder af botanisk interesse. Særlig interessant er Hjortesømose med flere arter af tørvemosser, den kødædende soldug, kragefod, bregnen kær-mangeløv, hjortetrøst og flere arter af levermosser.

Blandt skovenes dyreliv skal fremhæves en stor bestand af grævling, der bor i enslags fælles gravkomplekser gennem generationer.

Skovenes sjældneste dyr er hasselmusen, der trods navnet ikke er en mus men en syvsover.

Af spændende fugle skal nævnes svalekliren, der bor i Hjortesømose, sortspætten og ravnen.

                                       Bidrag af Bent Gottfredsen

 

Bidstrupskovene folder
Roter din telefon