main menu
Særløse Overdrev
Seværdigheder
Særløse Overdrev
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Overdrevet blev fredet i 1951. Det nordøstlige hjørne af overdrevet har aldrig været opdyrket og flere områder har ikke været gødsket de sidste 50 år. Her findes markfrytle håret høgeurt, knoldranunkel og skovgøgelilje dukker i disse år frem mange steder. Overalt findes græslandets blomsterflor af perikon, knopurt og røllike.

Overdrevet i dag Overdrevet blev fredet i 1951. Det nordøstlige hjørne har aldrig været opdyrket og flere områder har ikke været gødsket de sidste 50 år. Her findes markfrytle håret høgeurt,  knoldranunkel og skovgøgelilje dukker i disse år frem mange steder. Overalt findes græslandets blomsterflor af perikon, knopurt og røllike. I lavninger findes kærvegetation med kattehale, engforglem-migej og vandrøllike. Søerne er gamle tørvegrave. Her flyder den insektædende blærerod med gule blomster i juli. Sortspætten yngler i skoven og kan jævnligt høres på overdrevet. Fiskeørnen bruger Avnsø som spisekammer. Man kan finde stor vandsalamander og lægeigle i området og kan møde grævlingen i skoven. Overdrevet plejes ved afgræsning og høslet, som fremmer forholdene for overdrevsplanter ved at udpine jorden.

Overdrevets historieI 1700-tallet lå landsbyerne med tilhørende marker som små isolerede enheder adskilt af græsområder med moser og mindre trægrupper,- overdrevene. Landsbyerne havde dyrkningsfællesskab. Landsbyens jorder var inddelt i 3 vange, et med vintersæd, et med vårsæd og et stykke der lå brak. Hver enkelt gård havde sin del af bymarkerne. Sådan sikrede man at hver gård havde et stykke af både den gode og den mindre gode jord, så ofte havde hver gård ganske smalle strimler måske 70-100 forskellige steder. Derfor høstede og såede man samtidig efter aftale, og den idérige og flittige måtte undeordne sig tro og sædvane gennem mange år. Ud over at passe egen jord skulle bønderne arbejde for den herregård, som ejede deres fæstede jord. Både sædvane tænkningen og hoveriarbejdet førte til ringe udbytte af jorden.Ude i overdrevet græssede gårdenes kreasturer. Det var de stenede eller sandede elle fugtige eller bakkede jorder, som var uegnede til dyrkning. Det var jordens længst væk fra landsbyerne. Dyrene spiste græs blade og kviste om sommeren på overdrevet og hø og halm om vinteren i staldene. Der var dog ikke meget foder og dyrene gik ude lige til det blev frost.Overdrevet bar tydeligt præg af afbidningen. Tornede buske og træer som tjørn, abild slåen og hunderose kunne modstå afbidningen. Træer som eg, bøg og ask kunne vokse op i ly af de tornede buske. Ved græsningen blev der fjernet næringsstoffer og jorden udpintes, og der voksede planter, der foretrækker næringsfattig jord. Der var mange forskellige arter, fordi arealerne var så varieret, hvad angår fugtighed, lys og jordbund. Landbruget gav for lidt og der skulle forandring til, hvis det skulle brødføde og derved fastholde befolkningen på landet op dermed arbejdskraften til herregårdene. Gårde blev flyttet ud fra landsbyerne og fik sin jord for sig selv omkring gården. Bønder, der fik jord i overdrevet samlede sten og pløjede jorden op. Sådan forsvandt de fleste overdrev med deres rige botanik. Kun de mest stenede og stejle forblev udyrkede. Skoven hedder heide overdrev skov og var en del af et stort fælles overdrev for flere landsyber. Heide Overdrev blev tilplantet i 1810 og omgivetr med stendiget, så kreaturer ikke mere kunne bide træer ned.

 

  

Roter din telefon