main menu
Stubbekøbings Sankt Jørgensgård
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Stubbekøbings Sankt Jørgensgård var et hospital og et kapel for spedalske i middelalderen. De syge boede og døde her, adskilt fra resten af samfundet på grund af smittefaren. Der er ikke bevaret nogen synlige ruiner, og der er således ikke noget at se på stedet idag.

I 1994 undersøgte det lokale museum dele af et fundament til et kapel samt en række begravelser fra middelalderens Stubbekøbing. Med udgangspunkt i kirkegårdens beliggenhed og fund af deforme skeletter blev det konkluderet, at stedet var Stubbekøbings Sankt Jørgensgård. I de skriftlige kilder er Sankt Jørgensgården i Stubbekøbing nævnt tre forskellige steder mellem 1481 og 1509. Sankt Jørgensgården fungerede som spedalskhedshospital for hele Falster frem til renæssancen, hvor det blev nedlagt.

Spedalskhed medfører vævsskader på især næse, strube, fingere og tæer. Næsebrusken ødelægges så næsen falder sammen, tilsvarende med struben hvilken medfører hæshed og vejrtrækningsproblemer. Betændelse i fingre og tæer fører til at de visner og falder af.

Spedalskhed blev udbredt i Europa efter korstogene og mange steder blev der oprettet spedalskhedshospitaler for at skille de syge fra resten af samfundet. Herhjemme kaldtes de for Sankt Jørgensgårde efter helgenen Sankt Jørgen som bl.a. var skytshelgen for spedalskhed. Nogle steder var det skik at holde en dødsmesse for den spedalske når han eller hun kom til en sankt Jørgensgård for at markere at de nu var døde for omverdenen   og ikke længere en del af det normale samfund. De spedalske måtte ikke gå ind i byerne og når de færdedes på veje skulle de advare andre mennesker ved fx at støje med en skralde eller et klaptræ. I slutningen af middelalderen var spedalskhed ikke længere så udbredt.

Spedalskhed findes stadig, men det kan nemt bekæmpes med antibiotika, hvis ellers de ramte har råd til medicinen.

Roter din telefon