Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Ved det smalle torv, midt i den gamle bydel ligger den statelige kirke, der trods sene, noget hårdhændede ombygninger og restaureringer, er en bygning af mere end almindelig interesse.
Kirken der i middelalderen, så vidt det vides var indviet i St. Anna, består af et romansk skib, en basilika, med kor i overgangsstil og sengotiske tilbygninger, nemlig et sakristi og kapel ved nordsiden, tårn mod vest. De romanske dele, fra begyndelsen af 110 tallet er overvejende opført i kridtkvadre.
Arkadepillerne, de piller, der er mellem hovedskibet og sideskibene, danner halvsøjler og skiftet mellem kridtsten og munkesten er bemærkelsesværdigt. Hvælvene i sideskibene har gjordbuer af kridtsten, der på ydermuren løber af på en lille udkragning, med skrå underkant, af samme materiale. Loftet i skibet er af træ.
Det senromanske kor er bygget af munkesten, og har lettilspidsede former i hvælv og vinduer.
Udenfor den nuværende præstedør i koret har tidligere været en bindingsværkbygning. Vinduet over døren er af nyere dato. Tårnet er sengotisk. Hvælvet ser ud til at være udført sent, måske i forbindelse med den sidste restaurering, hvor der også blev tilføjet kamtakkede gavle med større glamhuller til følge. Tidligere var det et pyramideformet tag.
Der blev bygget og ombygget meget på kirken igennem århundreder, men den var tilsidst i 1800 tallet så forfalden, at man overvejede, at rive den ned. I 1881-1882 blev kirken alligevel gennem restaureret.
Der er værdifulde kalkmalerier fra forskellige perioder.
Over korbuen er en fremstilling fra o. 1200 af kristus på regnbuen mellem 8 apostle, de sidste 4 menes at have været på skibets sider.
På nordmuren i St. Anna kapel fra o. 1480, findes på hver side af vinduet de hellige biskopper, St. Severinius med en kirkemodel og St. Nicolaus med en bog. Længst til venstre står pesthelgenen St. Rochus med en bog i venstre hånd og viser pestsår.
På østvæggen ses St. Martin til hest i færd med at skære en flig af sin kappe.
På korgavlens nordside findes Pave Leo den 10. våbenskjold under indskriften: Santus Paulus Leo papa. Der har været flere kalkmalerier, som kun ses i skygger idag.
Alterbordet (se billede øverst, kan forstørres ved at klikke på det) er højt optrappet Alterbordspanelet o. 1625 har i forsiden 4 rektankulære fyldninger med profilerede rammestykker. Altertavlen er høj renæssance fra 1618, tredelt. På alterstykkerne er inskriptioner med nadverindstiftelsen, Fadervor, Velsigelsen.
Altersølvet består af kalk fra 1699, oblatæske, middelalderlig vinkande, skænket i 1674. Alterstagerne er senmiddelalderlige. Krusifiks fra 1700 tallet, med kranie og knogler under figuren.
I korvæggen er indmuret et mistrans skab fra 1400 med malede engle på ydersiden og indvendig en knælende præst, i midten en hostie.
Døbefonden er af norsk marmor og skænket i 1798. Af dåbsfade er der 2: et i sølv fra 1778 og et i tin fra 1798. Der er ligeledes 2 dåbskander. Den ene er fra 1699 af messing, og den anden fra 1778 af sølv.
Korbue krusifikset fra o. 1520 er sengotisk. Karakterfuldt nordtysk arbejde. Korstræet er udformet som en stamme, med afhuggede grene, de ottekantede endefelter har evangelistsymbolerne. Korgitteret er højrenæssance o. 1620.
Prædikestolen er fra 1634 i pompøs brusk barok med evangelisttegnene, i mindre nicher på hjørnerne. Opgangen er fra samme tid. I arkadefyldningerne er figurer af moses, David og Salomon. Himmelen fra samme tid.
Orgelpulpitur: fra et pulpitur 1625 er bevaret 2 egefjæl udformet som søjler. de er opstillet i koret og bruges til at bære ældre alterstager. Af et pulpitur fra 1750 er bevaret et panel, hvis rektankulære fyldninger indrammes af profiler og smykkes af Kristus og de 12 apostle. Pulpituret er opsat i sakristiet.
Orgelet er fra 1860 og ombygget i 1881 og 1990.
Lysekronerne, der stadig er til levende lys er henholdsvis fra 1611 og 1670. Herudover er der en prismekrone, der hænger i sakristiet fra o. 1700. Ved prædikestolen er der en lysarm fra 1698.
I tårnet er der 4 klokker: femklokken eller 10 klokken med indskrift, Pinkeren, uden indskrift fra o. 1500, Seigeren, uden indskrift fra o. 1500. Tolvklokken fra 1665. Desuden nævnes i 1719 bønklokken, som formodes at være en af de nævnte.
Gravminder: ophængt ved prædikestolen er mindetavle fra 1779. I tårnrummet er opstillet og i kirken findes 33 gravsten. På den tidligere kirkegård ved kirken findes desuden et antal gravsten.
Kilde: De danske kirker
