main menu
Møllediget
Seværdigheder
Mølledæmning (møllekanal)
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Møllediget er en 1800 meter lang kanal, der løber langs Filosofgangen mellem Sorø Sø og Tuel Sø. Kanalen blev bygget af munke først i 1200-tallet og er en af middelalderens store ingeniørarbejder, der viser hvorledes cistercienserne var eksperter på det vandtekniske område.

Munkene i Sorø skaffede vandkraft ved at bygge en 1800 meter lang kanal tværs over Sor-øen mellem Sorø Sø og Tuel Sø. 

Sunesønnernes Mølledige bliver betegnet som et af middelalderens betydelige ingeniørarbejder. Det viser hvordan cistercienserne var eksperter på det vandtekniske område. Den beskedne højdeforskel på 3 cm pr. 100 m, der er blevet dokumenteret ved arkæologiske undersøgelser af kanalen, gav grundlag for en vandmølle inden for klosterhegnet. Et stærkere fald ville have betydet en hurtig nedbrydning af den gravede kanal. Møllediget er ikke længere en aktiv kanal, og den er lukket i begge ender.

Kanalen blev kaldt Sunesønnernes Mølledige, fordi den blev betalt at Sune Ebbesens arvinger, som et afdrag på hans testamentariske godsgave til klostret. Sune var fætter til biskop Absalon, der er begravet i Sorø Kirke og kendt som Københavns grundlægger. Deres slægt var meget velhavende, og den havde tradition for at testamentere store formuer til cistercienserklosteret i Sorø. Hvis man gav store beløb til kirken, undgik man som troende katolik nemmere skærsilden efter døden.

Det trak ud med udbetalingen af arven efter Sune til klosteret. Arvesagen strakte sig over en menneskealder. Det var især de to sønner med tilknytning til kirken Biskop i Roskilde Peder Sunesen og Ærkebisp i Lund Anders Sunesen, der tøvede med udbetalingen. Her viste munkenes forhandlingsevner sig at være uovertrufne. De fik sønnerne til at betale for gravning af diget som en slags afbetaling på arven. Det var Anders Sunesen der var med på togtet mod Estland i 1219 hvor Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen.

Navnet Cistercienser kendes i afledt form på navneordet cisterne. Denne munkeorden blev bl.a. kendt for at skaffe rindende vand i deres bygninger.

Nutidens besøgende undrer sig måske over, at det hedder et dige. Men på gammelnordisk er et dige det samme som en grøft.

Roter din telefon