main menu
Bjernede Rundkirke
Seværdigheder
Bjernede Rundkirke
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Bjernede Rundkirke er en af de mest særprægede rundkirker og blev opført 1170 af Sune Ebbesen fra Hvide - slægten. Kirken er Sjællands eneste rundkirke. Fra kirkens 8-kantede tårn er der en enestående udsigt mod blandt andet Tuel Sø.

Bjernede Rundkirke er en af de mest særprægede kirker og indeholder bl.a. stifterstenen der er indmuret over den store kirkedør. På denne sten er indhugget ordene: Ebbe Skjalmsen og hans hustru Ragnhild byggede en kirke, som deres søn Sune rejste i sten. Rundkirken blev opført i 1170 af Sune Ebbesen fra Hvide-slægten og er en af Danmarks syv middelalderlige rundkirker - den eneste på Sjælland. Fra kirkens 8-kantede tårn er der en enestående udsigt mod blandt andet Tuel Sø. Kirken fik i 2003 genopsat sin nyrestaurerede renaissancealtertavle fra 1600-tallet, en såkaldt katekismetavle med flere felter. Altertavlen havde i 100 år hængt i ikke-restaureret stand på kirkens bagvæg.

Sune var fætter til biskop Absalon. De var vokset op sammen og drog i krig sammen. Sune var ud af den navnkundige Hvideslægt og han var som hærfører med Kong Valdemar (den Store) i krig hvor det må formodes at han har fået inspirationen til kirkebyggeriet i Bjernede.

Roter din telefon