main menu
Hospitalet på Oringe
Seværdigheder
Oringe er smukt beliggende på Oringehalvøen
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Oringe blev opført i 1857 som hospital for sindslidende. Oringes kulturmiljø minder om et herregårdsmiljø, hvor bygningerne ligger omgivet af en park. Arkitektonisk udgør det oprindelige bygningsanlæg en perle. Arkitekten var Gottlieb Bindesbøll, og Oringe regnes blandt hans vigtigste værker. Visse af bygningerne er fredet.

Oringes oprindelige navn ved åbningen i 1858 var ”Helbredelsesanstalten for Sindssyge ved Vordingborg”. Det fortæller klart med hvilke tanker, Oringe blev indrettet. Det er ordet helbredelse, der var nøglen til bygningsanlægget med dets placering i et afsondret landskab med skov og åbne arealer.

Natur og helbredelse
Naturen var en meget vigtig del af hospitalets behandling af de sindssyge. Vandringer i parken ved Oringe styrkede kroppen og blev anset for at have en beroligende effekt. Hække, træer og buske afskærmede parken fra omverdenen og gjorde den overskuelig for patienterne. Sammen med hospitalets bygninger og andre anlæg udgør det opdelte og afskærmende parkanlæg et vigtigt element i den kulturhistoriske helhed.

Have- og markarbejdets betydning som led i behandlingen var større, end mange nok vil tro i dag, hvor mange alvorlige sygdomstegn behandles med medicin og samtale. Men i 1800-tallets midte kendtes kun få præparater med virkning på de sindslidende. Det var for eksempel opiumsdråber mod uro. Derfor hældede der mere til naturen som én metode til helbredelse.

I 1897 etableredes en landbrugsafdeling. Hospitalet stod da for driften af 20 stykker kvæg og over 50 svin, som 70 patienter passede. Foruden jordbruget indgik den eksisterende skov i bevægelses- og naturaktiviteter, såsom skovture, til hvilket der blev bygget en tepavillon med danseestrade ude i skoven. Pavillonen eksisterer endnu.

Oringe blev indrettet på en sådan måde, at da murene faldt, og patienter i større omfang kom udenfor til landbrug og skovture, da opretholdt man stedets afsondrede karakter ved at begrænse udsigtslinierne med beplantning. På den måde kunne patienterne fortsat færdes i et lukket, overskueligt og uforstyrret miljø.

Bygninger
Arkitekturhistorisk udgør det oprindelige bygningsanlæg en perle. Arkitekten var Gottlieb Bindesbøll. Oringe regnes blandt hans vigtigste værker, måske kun overgået af museumsbygning for Thorvald Berthelsen i København.

Det oprindelige bygningsanlæg fra 1857 bestod af 19 bygninger, som dannede et symmetrisk, herregårdslignende anlæg. Hovedbygningen er i tre etager, mens de øvrige bygninger er i to eller én etage. Alle bygningerne er i gul blank mur, uden synlig sokkel og med ens tage med udhæng - lidt ligesom nutidens parcelhuse. Tagene er helvalmede således, at bygninger med kvadratisk grundplan får pyramideformede tage.

Som helhed taler bygninger ikke ved deres pynt, men ved proportionering og deres indbyrdes placering. Anlægget søgte således at nærme sig det almindelige borgerlige boligbyggeri i samtiden. Det undgik monumentalitet til fordel for et venligt udtryk.

Af de oprindelige 19 bygninger blev de 13 fredet i 1945. Nedrivninger og ombygninger har forstyrret dels detaljen og dels det oprindeligt strengt aksefaste anlæg - bygget med en mands- og en kvindeside.

Bindelsbølls bygningskompleks var bestemt til 120 patienter, men med tanke på udvidelse. Den første udvidelse kom med to såkaldte højhuse i 1870. Disse blev påbegyndt af arkitekt J.H. Nebelong og færdiggjort af hans bror. Sit maksimale omfang nåede Oringe i 1925, hvor hospitalet var en selvforsynende lille by med 798 patienter som indbyggere. Det blev samtidig Vordingborgs største arbejdsplads.

Fremtid
Oringe blev i 2001 nedlagt som hospital og overgik til driftspsykiatrien. Mange af hospitalsbygningerne er idag tømt for funktioner, og fremtiden er uvis. 

Roter din telefon