main menu
Kelstrupdyssen
Seværdigheder
Kelstrupdyssen
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Ved Dyssegården ved Kelstrup Strand ligger en langdysse på kanten af klinten med udsigt over Storebælt. Der er adgang til den af vejen Toften og fra stranden.
Dyssen i Kelstrup blev fredet i december 1881. Den vestlige ende er styrtet i havet for længe siden. Det er en langdysse - det vil sige en langhøj med gravkamre af store sten. Denne dysse har længderetningen øst-vest, den er 31 meter lang og ca. 10 meter bred. Højden er noget varieret, da en del af jorden er fjernet gennem tiden. Den indeholder 2 gravkamre, der ligger henholdsvis 16 meter og 25,5 meter fra østenden. Mellem de 2 gravkamre går en række af store sten på tværs af jordforhøjningen. Disse sten kan være rester af randstensætningen om det ene kammer. I den vestlige ende af dyssen ligger nogle store sten, som eventuelt kan være rester at et tredje kammer. Det nuværende vestligste kammer blev tømt for sit indhold allerede i gammel tid, så man ved ikke, hvor mange lig det har indeholdt, eller hvilke gravgaver disse havde med. Det østlige kammer blev undersøgt af Nationalmuseet i 1917, og var da helt lukket. Jordlaget nåede op til 20 cm under dækstenens underkant. Kammeret indeholdt skeletrester fra en person. Skeletresterne var spredt ud over gulvet, så man mener, at den døde var placeret siddende op af sidestenene med ansigtet mod vest. Det menes, at de skeletrester, der blev fundet, stammer fra den sidste begravelse i dyssen. Der blev nemlig fundet en stridsøkse i kammeret, som kan dateres nogle hundrede år senere end selve højen. Øksen er en dobbeltægget stridsøkse med et blad på 12,8 cm. Denne øksetype har fået navnet Kelstrupøkse efter netop dette fund. Ikke langt fra langdyssen inde på Dyssegårdens private jord ligger et andet oldtidsminde - en hellekiste med en række store flade sten som overliggere. Der er ikke adgang til denne dysse - uden tilladelse. Begge dysser blev tidligere kaldt Seldysserne.
Roter din telefon