main menu
Nyord
Seværdigheder
Strandengene set fra fugletårnet
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Øen Nyord består af en vestlig, højtbeliggende morænebakke med Nyord By og dyrkede marker samt en østlig lavtliggende del med store strandenge. Byen er kulturhistorisk interessant, fordi den har bevaret det gamle lands­bymønster

Landsby fra før udskiftningen og fuglerig strandeng

Øen Nyord består af en vestlig, højtbeliggende morænebakke med Nyord By og dyrkede marker samt en østlig lavtliggende del med store strandenge. Byen er kulturhistorisk interessant, fordi den har bevaret det gamle lands­bymønster fra før udskiftningen med gårde og huse liggende tæt sammen.Husene med det overkalkede bindingsværk er karakteristiske. Kirken er en rundkirke, bygget i 1800-tallet. Lodsudkigshuset ligger vest for byen på øens højeste punkt.

Strandengene

Den 350 hektar store, privatejede strandeng rummer store ynglebestande af vade- og andefugle. Markante fuglearter er vibe, strandskade, klyde, stor kobbersneppe, rødben, rørhøg, gravand, spidsand, skeand, gul vipstjert og måger.Der er flest fugle forår og efterår, når de raster i tusindvis på vej mod syd. Om vinteren kan med held ses rovfugle samt gæs og ænder.Strandengene plejes ved kreatur­græsning. For at vadefuglenes reder ikke skal blive trampet ned, lukkes kvæget først ud på en del af strandengene efter den 1. juni. Så græsser de til gengæld helt ud til vandkanten. Det giver gode sjapvandsområder til glæde for fuglene.Et fugletårn er placeret i en lille lund ud til vejen midt i strandengs­området.Information findes i tårnet. Der er planer om endnu et tårn i den vestlige del.

Der er kun adgang over strandengene ad den offentlige, asfalterede vej.

Roter din telefon