main menu
Fanefjord Skov
Seværdigheder
Stranden ved skoven
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Skoven består næsten udelukkende af bøgeskov, som udnyttes ved plukhugst.

Smuk kystskov med oldtidshøje Det betyder, at skoven er åben og lys; især den yderste del mod havet er velegnet til en picnic-tur. Der er dog også en del opvækst af ahorn og ask, samt nogle enkeltstående gamle ege. Underskoven består af tjørn, benved, navr og kvalkved.Skoven har en artsrig flora, med arter som nyrebladet ranunkel, sanikel, nældebladet klokke og rederod. Også de sumpede områder i skoven er interessante. Her kan med held findes dansk ingefær samt ægbladet fliglæbe og tyndakset gøgeurt.Bøgeskoven når helt ud til den 10-15 m høje klint. Ved klinten er der udsyn over havet. Stranden er stenet. Om efteråret er der mange svampe, heriblandt usædvanlige arter som trompetsvamp, grøn jordtunge og herkuleskøllesvamp.Forår og efterår er det højsæson for fiskeri efter havørred. I maj kan fanges hornfisk. Nær restauranten ligger to oldtidshøje.

Roter din telefon