main menu
Søborg Slotsruin
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Midelalderligt forsvarsanæg

I den tidlige middelalder skød tre små øer ud i Søborg søs nordlige del i forlængelse af hinanden.

Det var på den yderste af de tre små øer Søborg slot lå.

Arkæologer har fundet spor, som tyder på at der helt tilbage til vikingetiden har været et befæstet tårn på dette sted.

Vi ved ikke hvem der byggede det. Måske har det været en tilflugtsborg, for omegnens befolkning, mod f.eks. vendiske sørøvere.

Omkring 1150 opdagede ærkebiskop Eskild dette sted.

Det lå 6 km sydøst for Esrum Kloster. Esrum kloster skulle senere udvikle sig til at blive et af nordens største byggerier og Eskild var manden der stod bag dette byggeri.

På denne yderste lille lave holm i Søborg sø, byggede Eskild Søborg Slot.

 

Søborg by lå dengang på den mellemste af de tre øer. Med kirkegård og to store teglovne. 

Byen lå der hvor hestene i dag går og græsser, mellem Søborg Kirke og Borgen.
Ved foden af den inderste ø var der to mægtige volde, som beskyttede borgen og byen.

Voldene er der stadig, de er på det træ bevoksede areal lige foran kirken.

 

Søborg var en torn i øjet på kongemagten. Da Eskild kom i strid med Valdemar den Store endte det med at kongen at indtog borgen.

 

I de efterfølgende århundreder brugte kongemagten Søborg som statsfængsel for særligt farlige politiske fanger.

I folkemunde er den mest kendte fange utvivlsomt Ærkebiskop Jens Grand.

Bagbunden - på en gammel krikke - blev han i 1294 ført til Søborgs fangetårn. Her tilbragte han 20 frygtelige måneder, Lænket til en sten i fangetårnet. Det var kokken på Søborg, som hed Morten Madsvend, der hjalp Biskoppen med at flygte.

 

 Man mener at Søborg slot blev ødelagt da Grev Christoffer i 1534 besatte Nordsjælland – under det man også kalder grevens fejde. Som borg og selvstændigt Len nævnes Søborg aldrig mere.

 

Herefter henlå Søborg som ruin. Lokale brød sten og Arkæologisk interesserede – som f.eks. Frederik VII; har gravet her.

 

De seneste årtier har SNS eget arealet, og de står for vedligeholdelsen af borgen. Den bliver løbende plejet og holdes som et rekreativt areal. 

 

Roter din telefon