main menu
Skælskør By
Seværdigheder
Turistbureauet på havnen. Foto Skælskør Turisme
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Skælskør med ca.6000 indb. ligger ved Skælskør Nor inderst i Skælskør Fjord. Byen fik købstadsrettigheder i 1463 og har mange hyggelige gader, men ikke så mange bevarede gamle bygninger, bortset fra kirken, som er fra 1220 og bindingsværkhuset i Algade 2 fra 1570. Det gamle Rådhus i Vestergade 10 er fra 1600-tallet.

Skælskør kalder sig også for "Solskinsbyen", og turistfolket mener, at der siden 1886 er dokumentation for, at her skinner solen mere end i resten af landet.

Byen er ikke blot omgivet af vand. I forsommeren ses et utal af blomstrende kirsebærtræer. Flere frugtplantager har givet ideen til en kommunal "branding" med kirsebærtræer som symbol samtidig med, at kirsebærstræer plantes overalt.

Skælskør Turistbureau ligger centralt og smukt i Den gamle Dampmølle fra 1853 på kajen midt i byen. Foran ligger turbåden Skjelskør V, der bidrager til stemningen.

Flere gamle huse med bindingsværk og gårdmiljøer samt gader og gårdspladser med toppede brosten supplerer yderligere stemningen.

Endelig har byen et produktivt erhvervsliv og er landskendt for Harboes Bryg og "Skælskør Marmelade".

Roter din telefon