main menu
Flyverstenen
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Mindesten for et tragisk flystyrt under anden verdenskrig.
Midt på eftermiddagen d. 30. september 1944, lettede to Mosquito-jagerbombere fra England. Flyene tilhørte Royal Canadian Air Force og skulle på en såkaldt Day Ranger Mission til Danmark. Denne type mission gik ud på at binde eller ramme luftwaffe?s styrker i Danmark, så tyskerne ikke kunne anvende ressourcer herfra til kampene i Normandiet og Nordtyskland. Togtets mål var de tyske flyvepladser ved Karup, Ålborg og Kastrup. Alle fire besætningsmedlemmer var engelske piloter i canadisk tjeneste og 22 år gamle. Mosquitoflyene kom ind over dansk jord lidt syd for Thorsminde og fortsatte til Karup. Herfra fløj de op mod Ålborg. På vejen dertil kom de i kamp med en tysk Messerschmitt jager, som de skød ned. Ved Limfjorden blev de mødt med luftværnsild fra tyske krigsskibe, så de vendte maskinerne og fløj mod Sjælland. Mellem Hvalsø og Lejre angreb de et tog ved at beskyde lokomotivet. Efter en tur over Kastrup Lufthavn fortsatte de ind over Gribskov. De var i radiokontakt med hinanden før Esrum Sø og alt så ud til at være i orden, men midt i Gribskov ramte det ene fly med piloterne Thomas og Allin to høje træer lige øst for Gribskovlejren. Det venstre haleplan blev revet af flyet, som styrtede mod jorden. I 1944 var stedet her åben græsmark og det forulykkede fly pløjede en 300 meter lang fure i jorden inden det standsede for foden af den bakke, hvor Flyverstenen nu står. Begge piloter var dræbt på stedet. Tyske soldater kom hurtigt hertil og satte vagter for at sikre sig flyet og de afsjælede piloter. Flytypen var på det tidspunkt helt ny og moderne, så tyskerne var meget interesserede i at få fat i flyet. Lokale folk fra egnen forsøgte forgæves at få piloternes lig udleveret, så de kunne få en anstændig begravelse. Det andet fly med piloterne Miller og Hooper kom sikkert tilbage til England.
Roter din telefon