main menu
Kulsvierstenen og morsestenen
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Mindesten for modstandskampen i Gribskov
Kulsvierstenen blev rejst d. 23.9 1945. På dette sted i Gribskov havde en modstandsgruppe en plads, hvor de otte gange modtog illegale våben fra allierede fly. Natten til d. 21. april i 1945 blev 18 containere med våben kastet ned over den unge granbevoksning. Tyskerne havde dog fået nys om nedkastningen og omringede og overraskede gruppen. Der udspandt sig en ildkamp. To tyskere blev skudt, fire modstandmænd blev taget til fange, mens 14 slap væk. Godsejer Axel Jarl ejer af Sophienborg og Strødam rejste stenen efter krigens ophør for at mindes ?Kulsvierbataljonen?, som gruppen siden blev kendt under. Deraf navnet, som altså ikke har noget med kulsvidning at gøre. På bakken sydøst for Kulsvierstenen ligger en lille natursten med det morsetegn, der blev brugt ved nedkastningerne, indhugget.
Roter din telefon