main menu
Glarborg en tidligere Glashytte.
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Ude i Gribskov er der en lille knold med enkelte gamle mursten. Denne lille høj er resterne af gården Glarborgs skorsten.
Det helt ekstraordinære ved denne gård er, at der under den oprindeligt har ligget et glasværk! Det har muligvis været et af de allertidligste glasværker i Danmark, der blev opført her i begyndelsen af 1500 tallet. Grunden til at den blev anlagt her midt i Gribskov skyldes at glasproduktion kræver store mængder af træ for at drive glasovnen. Råstofferne til glasproduktionen var kalk, soda og kvartssand. Det blev transporteret til stedet i tønder, på en hestevogn. Derfor byggede man en ovn til at producere glas her, midt i skoven. Den blev bygget af firkantede sandsten og omkring ovnen byggede man en hytte. Derfor blev et sådan gammelt glasproduktionssted ofte kaldt en glashytte. Mens produktionen stod på, blev skoven borthugget i større og større cirkler omkring Glashytten. Gilleleje museum har foretaget en række mindre arkæologiske undersøgelser i årene 2003 til 2006, af dette sted. Under en af disse udgravninger fandt man glasmasse på ovnens sandsten og store mængder knuste glasdigler. I dette område har skovens folk og historisk interesserede, gennem længere tid bemærket at man kunne finde stumper af glas i skovbunden. De store mængder knust vindues- og drikkeglas kan skyldes at glasværket omsmeltede knust glas. Gården Glarborg gård, som blev opført på stedet, nævnes første gang i lensregnskaberne i 1555, under navnet ?Glarborgen?. Der har boet mindst 12 fæstebønder på gården, som i perioder var velhavende, men brændte i 1710. I forbindelse med udskiftningen og skovreformerne i 1780?erne flyttede den sidste gårdmand på Glarborg ud af skoven. Herefter blev Glarborg i Gribskov nedbrudt.
Roter din telefon