main menu
Oldtidsvejen ved Broskov
Seværdigheder
Den blotlagte Broskovvej
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Broskovvejen hører til blandt de bedst bevarede forhistoriske vejanlæg i Danmark. Vejen blev opdaget i 1949. Vejen er ca. 70 meter lang og 3,5 meter bred. Udgravninger afslørede to vejanlæg: Et fra yngre romersk jernalder omkring 3-400 e.Kr. samt et yngre middelalder-vejspor fra omkring år 1300. I 2011 er der opsat nye formidlingsskilte ved lokaliteten.

Broskovvejen

Broskovvejen ca. 5 km. nordvest for Præstø hører til blandt de bedst bevarede forhistoriske vejanlæg i Danmark. Som næsten altid, når det drejer sig om anlagte oldtidsveje, leder Broskovvejen over en i oldtiden farlig, sumpet passage af en ådal.

Det var dræningsarbejder i engen, som førte til vejens opdagelse i 1949 og ved gentagne udgravninger af Nationalmuseet ved arkæolog Georg Kunwald i perioden 1953 - 61 blev den ca. 70 m. lange og 3,5 m. bredde stenlagte vej, som i dag ses, frilagt.

Broskov-vejen krydser ådalen med Hulebækken på det smalleste sted og har sikkert gennem årtusinder tjent som overgangssted for både lokal og mere langtrækkende færdsel. Udgravningerne afslørede to stenlagte vejspor i engen syd for bækken: Et fra yngre romersk jernalder omkring 3-400 e.Kr. samt et yngre middelalder-vejspor fra omkring år 1300. Middelaldervejen overlejrer i den nordre del jernaldervejen og begge vejspor leder mod det samme stenlagte vadested over åen.

I Storkeskoven nord for vadestedet over Hulebækken fortsætter vejen ad i alt 6 nedslidte hulveje i 3 "sæt" op gennem skrænterne i nordsiden af ådalen og herefter har vejen sikkert fordelt sig vifteformet ud over det mere flade og fremkommelige terræn nord for ådalen.

Det som særligt udmærker Broskov-vejen er jernaldervejens flotte stenlægninger. Vejbanen er solidt funderet på et tykt lag af store sten, som blev udlagt i den sumpede eng. Herover er der lagt et lag af udvalgte flade sten i en nøje tilpasset brolægning. Da vejbanen var i brug var den formodentlig også dækket med et sandlag for at gøre kørslen mere vogne mere bekvem. Den ca. 3,5 m. bredde stenlægning er langs begge sider flankeret med en række større naturlige sten som udover at markere vejen har forhindret udskridning og sammenfald af selve vejbanen.

Den senere godt 1000 år yngre middelaldervej er af væsentlig dårligere kvalitet. Stenlægningen er med markant mindre sten og ikke nær så godt opbygget som jernaldervejen, men vejkanten er ligeledes markeret med større sten.

Set i et større perspektiv har anlæggelsen af især jernalderens brolagte vej ved Broskov krævet en stor og koordineret arbejdsindsats. Vejen kan også ses som en brik i det magtcenter der gennem romersk jernalder opstod på Stevns og som bl.a. kendes gennem meget rige gravfund fra Himlingøje lige nord for Hårlev. Herfra kendes blandt andet importvarer i glas og bronze som dokumenterer handelsmæssige kontakter og forbindelser til romerriget mod syd og som måske er blevet fragtet ad landjorden over vejen ved Broskov.

Ved Broskov er der endnu ikke dokumenteret andre veje end jernalder og middelaldervejen, men engen kan stadig meget vel rumme andre både tilsvarende og ældre veje. Ved Risby kun 4,5 km. vest for Broskov findes eksempelvis mere end 30 ris- og grenbyggede samt 5 stenbyggede vejspor som tilsammen vidner om mere end 5.500 år passage af et tilsvarende vådområde.

Broskovvejen henligger nu som et fredet fortidsminde og er et markant og betydningsfuldt anlæg fra en svunden tid. Vordingborg Kommune har i samarbejde med Kulturarvssstyrelsen (KUAS) i 2009 foretaget en omfattende oprensning af vejens stenlægninger, så de nu igen fremstår synlige for den besøgende.

Roter din telefon