main menu
Petersværft
Seværdigheder
Solnedgang ved kysten
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Stemningsfuldt kulturmiljø med idylliske bindingsværkshuse, en barklade og en lille havn, der har fungeret som tidligere skibsværft. Den er blevet brugt til flådebase under Englandskrigene. Skov og græssede strandenge ned til havet. Skoven består af løvskov, nær vandet statelige flådeege. Stor bestand af grævling, ræv, damflagermus samt arter af firben og sommerfugle. Botanisk interessant.

Interessante skove og velbevaret kulturmiljø i Petersværft

Petersværft består af en lille gruppe velbevarede, idylliske huse, en rød barklade i bindingsværk og en bro, der kan ankres op ved. Dette stemningsfulde kulturmiljø var en kort overgang skibsværft, og siden hen flådebase under Englandskrigene. Det var godsejer Peter Johansen, der anlagde værftet i 1778. Størrelse og placering her i idyllen vakte opsigt. På det tidspunkt var der mangel på store krigs- og handelsskibe, og hans skove gav rigeligt med egetømmer samtidig med, at den dybe sejlrende buede tæt på kysten. Han nåedeat bygge tre store linieskibe bl.a. ostindienfareren "Cronprinsesse Louise Augusta".

Tænk på de mange anlæg, arbejderboliger og mylderet af skibsarbejdere, her har været, på strækningen ved skovriderhuset og andre bygninger til skoven. Fortsæt forbi det bevarede hvide officershus og en langdysse for derefter at vende ved en åben stejleplads med fiskenet og nogle både. Her overvintrede indtil 1814 flådens kanonbåde fra omkringliggende forter. Ophalingsslidskerne er forsvundet, men stadig ses rester af spunsvægge stikkende op langs strandkanten.

Nyd synet af den karakteristiske røde barklade, der er eneste reelle produktionsbygning, bevaret fra stedets værftseventyr. Den blev anvendt i TV-serien Gøngehøvdingen.

Fra kysten er der udsigt ud over Ulvsund og øerne Langø mod øst, ligefor Tærø og mod vest Lilleø med dens fuglekolonier. På begge sider af Petersværft breder skovene sig, Stensby Skov mod vest og Langebæk Skov mod øst.

Begge skove har partier med højstammet bøgeskov, men rummer også en del andre træer såsom eg, avnbøg, hæg og hassel. Nær vandet findes store, statelige flådeege. Nogle af egetræerne er tæt bevokset med vedbend.Botanisk set er skovene meget interessante. Især hvor skovdriften ikke er intensiv.

Langs bække og i skovbrynene, gror der en del planter, som typisk findes i naturskov. De to usædvanlige planter: rederod og snylterod er to andre naturskovsindikatorer, som findes i skovene.

Om foråret blomstrer både blå, hvid og gul anemone Der er flere arter af kodrivere, adskillige orkidéarter, og med held findes dansk ingefær og den flotte bregne strudsvinge.

Strandengene mellem skovene og havet er også rige på interessante planter. Således er her et af landets vigtigste voksesteder for strand-loppeurt, og her har den sjældne strand-rødtop en af sine få forekomster. En af grundene til, at disse strandenge er så rige er, at de har været græsset gennem mange år.

I skovene findes en stor bestand af grævlinger og ræve, og den sjældne damflagermus har ynglet i hule træer i skovene. Af interessante ynglefugle kan nævnes skovsneppe og hvepsevåge. Her er både almindelig firben (skovfirben) og markfirben, og med held ses snog og stålorm. Der er en fin sommerfuglefauna, og der bliver engang imellem set sjældne arter.

Hasselbuskene i skovene blev i mange år stævnet af bønderne som båndkæppe til fremstilling af tønder. Egebarken blev brugt til garvning. Før udskibning blev den lagret i barkladen ved Petersværft. Skovene ved Petersværft er rige på fortidsminder.

Roter din telefon