main menu
Bakkebøllestien
Seværdigheder
Bakkebøllestien følger et gammelt jernbanetracé
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Bakkebøllestien er resterne af den jernbane, Kalvehavebanen, der i 1897 blev åbnet mellem Masnedsund Station og Kalvehave Havn. Hele strækningen udgjorde 20 km og havde ikke mindre end 12 stationer og stoppesteder. Ved banelukningen i 1959 besluttede byrådet i Vordingborg at bevare banestien fra Vordingborg til Bakkebølle.

Bakkebøllestien er resterne af den jernbane, Kalvehavebanen, der i 1897 blev åbnet mellem Masnedsund Station og Kalvehave Havn. Hele strækningen udgjorde 20 km og havde på sit forløb ikke mindre end 12 stationer og stoppesteder. Anlæggelsen af banen medførte flere store jordarbejder. Ved Marienlyst blev der udgravet dybe gennemskæringer og ved Hulemosesøen påkaldte de store dæmningsarbejder sig opmærksomhed.

Udviklingen arbejdede imidlertid ikke for den lille jernbane, som blev lukket i 1959. Ved banelukningen besluttede Byrådet i Vordingborg at bevare banestien fra Vordingborg til Bakkebølle. Hermed blev den charmerende og populære natursti en realitet.

Grøftekanterne
Grøftekanterne langs Bakkebøllestien rummer en rigdom af vilde planter. Grøftekantfloraen betyder også, at der er et rigt insektliv, bl.a. sommerfugle. Også fuglene, såsom lærker, agerhøns og gulspurv, finder i grøftekanterne velegnede ynglesteder, og planterne og insekterne udgør året rundt et velforsynet spisekammer. Med lidt held træffes også firben, snoge og stålorm. Grøftekanterne er vigtige færdselsårer for den vilde natur. I takt med at mange arter har mistet deres naturlige levesteder, er grøftekanterne blevet vigtige erstatningslevesteder. Hertil kommer, at grøftekanter er spredningskorrodorer for planter og dyr. Grøftekanterne binder deres levesteder sammen og fungerer dermed som biologisk forbindelse mellem forskellige bestande.

For at bevare de varierede grøftekanter skal de plejes med omtanke. De blomsterrige, tørre og solbeskinnede skråninger må ikke gro til. Eksisterende buskbevoksninger må ikke blive til mørk skov, og træbevoksninger skal holdes så åbne, at urtevegetationen på bunden ikke skygges bort. Endelig må enkelte, aggressive planter ikke brede sig på bekostning af andre, måske mere betydningsfulde arter.

Fra gammel tid er de vilde planter blevet bekæmpet langs vejene. Det var kun generende ukrudt, der spredte sig til de dyrkede marker. Vi ved nu, at dette ikke passer. Grøftekantfloraen og ukrudtsfloraen på markerne er forskellig. Markukrudt er som regel enårige planter, der gennemlever deres livsforløb på en sæson. Grøftekantplanter skal derimod have fred til at gro uforstyrret i mange år, for at de kan trives, blomstre og sætte frø.

De Krumme Ege
Ved Nyrådsvej står et gammelt, dødt egetræ, og lidt inde på marken ses et flot livskraftigt eksemplar. Stedet kaldes i folkemunde for De Krumme Ege. Egenes forkrøblede vækst skyldes ifølge sagnet, at Kong Valdemar den Store, på sit vilde natteridt fra Vordingborg til Gurre farer hen over dem på sin hest.

Egene skulle efter overleveringen beskytte Vordingborg mod ildebrand, så da en af egene døde i 1985 plantedes 2 nye egetræer til erstatning og fortsat beskyttelse.

Marienlyst
Bakkebøllestien går på hovedparten af sin strækning igennem godset Marienlysts fredede jorder. Marienlyst er et af de godser, der blev oprettet efter kronens salg af det Vordingborgske Rytterdistrikt i 1774. Godset er ejet af slægten Wassard siden 1810.

Færdselsregler
Bakkebøllestien er døgnet rundt åben for færdsel til fods, på cykel og til hest. 

Roter din telefon